Maria Nymark Jensen

Maria Nymark Jensen

Psykoterapeut

Er din livssituation præget af en grundlæggende følelse af meningsløshed, tomhed, ensomhed?

Eller måske oplever du, at du ville ønske du var mere livfuld, empatisk, kraftfuld, fri, kreativ, i balance? At have én at følges med, et livsvidne, gennem livets kriser føles trygt og kærligt.

Maria tilbyder terapi, hvor hun arbejder identitets-orienteret og humanistisk, med at afdække og udvikle så mange lag og aspekter af vores menneskelige identitet som muligt, at gøre op med begrænsede selvbilleder og sociale roller, for at genfinde kontakten til vores værenskerne, vores sjæls lys.

Maria kan, gennem samtale, meditation og fysiske øvelser, støtte dig i at skabe kontakt til din indre stemme, der hvor din visdom og intuition bor. Kontakten opstår, når krop og sind får optimale betingelser for at slappe af og åbne sig i tillid.

I hverdagen befinder vores tanker sig ofte i fortiden eller i fremtiden eller vi er optagede af vores roller, af at få andre menneskers anerkendelse. Det kan hæmme os i vores livsudfoldelse og evne til at mærke os selv.

Maria har tilbudt træningsterapi siden 2019 og blev i nov. 2021 certificeret og eksamineret integral psykoterapeut ved ID-Academy. Hun tilbyder sessioner på AYAhouse eller som walk and talk i det smukke område på tirsdage.

Ring eller send en sms på 20 15 26 65 for pris og booking.