En weekend workshop for undervisere, der vil mestre åndedrættets kunst.
Åndedrættet er nøglen mellem krop og sind. Fra yogaens fødsel har vejrtrækning været central for at skabe forbindelse, dybde og flow – og den hurtigste vej til at påvirke nervesystemet. I denne workshop dykker vi ned i både videnskaben og den gamle visdom.
Du får indblik i:
- Hvordan O₂, CO₂, blod, lunger, muskler og hjerne spiller sammen
- Fordelene ved nasal vejrtrækning og diafragmatisk åndedræt
- Hvorfor CO₂-tolerance er afgørende for yogiers praksis
- Åndedrættet som bro mellem krop og sind – og dets betydning for stress, følelser og det autonome nervesystem
- Introduktion til hypoxi-træning på en sikker og let måde
- Pranayamas historie, og hvordan den kan bruges i moderne yogaundervisning
- Vigtige faldgruber og risici ved vejrtrækningsarbejde
Sådan arbejder vi
Workshoppen veksler mellem teori, diskussion og praksis. Den er hands-on og pædagogisk – du får konkrete øvelser og et sprog, du kan tage direkte med ind i din undervisning. Du vil også lære principperne bag, så du selv kan udvikle sekvenser og praksisser, der hjælper dine elever til at bruge åndedrættet mere funktionelt.
Om underviseren
Thomas Buch-Andersen er breathwork-facilitator, underviser i personlig udvikling og journalist. Han er forfatter til “Træk vejret, lev bedre – hvad videnskaben og visdommen ved om vejrtrækning” (Gyldendal, 2025). Han har desuden undervist i yoga I en årrække. Læs mere på www.thomasba.dk.


