Indlæser Begivenheder

Der findes i kroppen en iboende impuls. En stille, levende orientering, som naturligt bevæger dig mod balance, klarhed og livskraft. En indre GPS, der altid er der – men som ofte først bliver mærkbar, når du lander blidt i kroppen og giver dig selv lov til at lytte.

I et trygt og sanseligt rum guides du nænsomt til at komme ned i tempo og hjem i kroppen. Her får nervesystemet mulighed for at falde til ro, så kontakten til din indre impuls kan træde frem igen.
Gennem blid bevægelse i Sjælsdans løsnes spændinger, og kroppen får plads til at genfinde sin naturlige rytme. Herfra bevæger vi os ind i et roligt, guidet åndedræt, som ikke presser eller aktiverer, men nænsomt støtter kroppen i at finde sin restituerende tilstand – hvor ro, regulering og genopbygning opstår indefra.

Når kroppen falder til ro, bliver det muligt at mærke den stille bevægelse, der allerede lever i dig. En retning, der ikke udspringer af vilje eller præstation, men af kontakt.

Du får en kropslig fornemmelse af din naturlige grundtilstand – i ro, i forbindelse. Og et indre anker, du kan vende tilbage til igen og igen.
Ingen forudsætninger. Intet at præstere.
Kun en invitation til at mærke og følge det, der allerede bor i dig.

Om Luise & Malene
Luise er skaber af det ordløse rum og sjælsdans- her guider Luise mennesker dybt ind i deres krops visdom, hvor ord ikke rækker, men sandheden bor.
Malene lever af sin intuition hvor hun i traumearbejde og åndedræt gavmildt deler ud af sin passion for at udvikle mennesket.

Sammen komplementerer de hinanden smukt- da de begge lever og ånder for arbejdet i og med kroppen.

 

Tilmeld dig her

Go to Top