Qigong har en transformativ effekt på din krop og også på dit sind. Lær hvordan du ved hjælp af simple øvelser selv kan skabe flow i din krop og få en dybere forbindelse til din livsenergi.
Qigong udtales “tji gång” og der er slet ikke noget mystisk ved denne kinesiske og naturlige form for træning og kultivering af krop og sind.
Qigong arbejder på disse tre lag i kroppen: det fysiske, det energetiske og det meditative.
Alle kan være med. Bevægelserne er langsomme, blide og yndefulde og udføres uden anstrengelse.
Dit nervesystem vil elske det!
Indholdet på workshoppen:
I løbet af de 3 timer i salen i AYAHouse får du denne gang:
Opvarmning med blide bevægelser hvor kroppens energi vækkes (øvelserne foregår primært stående). Instruktion til en ny og anerkendt qigong-serie (som du selv kan udføre derhjemme eller endnu bedre, ude i naturen, efterfølgende).
Udbytte:
Du opnår øget kropsbevidsthed og træner vågen opmærksomhed.
Energiflowet i din krop øges og kommer i balance, og du vil opleve indre ro og harmoni.
Hvem kan deltage:
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, om du har skavanker eller ej, så er du hjertelig velkommen på vores 3-timers-qigong-workshop. Denne gang kaster vi os ud i en ny qigong serie.
Bemærk: Ingen forudgående erfaring nødvendig men gerne lysten til at lære nyt. Kom i behageligt tøj og indendørs træningssko. Vi serverer kinesisk te og sunde snacks.
Undervisere: Majken Nørskov Petersen og Mariann Illum Vendler – begge er erfarne udøvere og certificerede qigong-undervisere og mindfulness-instruktører.