Indlæser Begivenheder

Vi befinder os i en evig balanceakt – både når vi bevæger os rundt i vores liv, og når vi lander på yogamåtten eller meditationspuden.

Vi er altid i gang med at balancere et eller andet: sårbarhed og styrke, tillid og usikkerhed, åbenhed og lukkethed, sensitivitet og ufølsomhed – og så meget andet.

På denne workshop fordyber vi opmærksomheden på de indre balancer gennem yoga i bevægelse, restorativ yoga og meditation. Vi fordyber en bevidsthed om hvordan vi kan holde os sensitive og åbne, så vi er i stand til at mærke hvad der er brug for lige nu for at skabe balance.

Hvad kalder det her øjeblik på? Kan vi undgå at ryge i en af grøfterne?

Kan det, der ser ud som modsætninger, være til stede samtidig så vi både kan være stærke og sårbare?

Kan vi finde en form for frihed ved slippe ”enten-eller” og i stedet læne os ind i en tro på at ”både-og” findes som en mulighed.

Alle er velkomne. Yogaen er enkel og blid, og du kan sidde på en stol i meditationerne, hvis du ikke er komfortabel med at sidde på en pude.

Om Ene Ravn
Ene er en erfaren yogalærer, der underviser i blid, meditativ yoga og meditation, baseret på den tidlige buddhistiske tradition. Hun er også psykoterapeut med en kropsterapeutisk efteruddannelse og mindfulnesslærer.

 

Tilmeld dig her

Go to Top