Kom og mærk, hvor magisk din krop er. I dette unikke, interaktive foredrag vil du både forstå og mærke, hvordan åndedrættet påvirker stress, fokus, søvn, energi og meget mere – og hvordan små justeringer kan skabe store skift.
Du får indsigt i den nyeste viden om vejrtrækningens biologi, psykologi og hjerneforskning, formidlet i et jordnært og praksisnært sprog. Undervejs vil du blive guidet gennem enkle øvelser, der giver ro, nærvær, klarhed og overskud. Du vil gå derfra med konkrete redskaber, du kan bruge med det samme – og en ny forståelse af dit eget åndedræt.
Foredraget er for både nysgerrige, skeptikere og dem, der bare trænger til at trække vejret lidt friere. Kom som du er. Sæt dig godt til rette. Lad os begynde der, hvor alt begynder: med et åndedrag.
Thomas Buch-Andersen er facilitator, coach og journalist. Han er forfatter til bogen “Træk vejret, lev bedre – hvad videnskaben og visdommen ved om vejrtrækning”.



