Indlæser Begivenheder

Lær at skovbade i det nye år. Vi går en meget smuk tur på ca. 7 km i Danstrup Hegn.

Hvorfor “skovbade” om vinteren? Træerne er jo nøgne og som oftest er det dårligt vejr. Man kan forvente mudder og sprøjt langt op af benene. Humøret er måske langt nede og forvrænget af vores vinterblues?

Men sådan er det faktisk slet ikke i skoven.

Skoven er hverken farveløs eller kedelig i januar. Tværtimod. Foråret lurer allerede. Løvtræerne sover endnu, men nåletræerne derimod er allerede klar, spætten hakker, og haren er på lur efter en mage. De grønne mospuder breder sig smukt udover træernes forgreninger – som grønne blæksprutter.

Netop på denne årstid er kontrasten særlig smuk og helt unik mellem brunt løv, gråbrune stammer og grønne puder.

Vi beundrer
Vi forundres

  • Først en kort introduktion til Shinrin-Yoku
  • Vi går langsomt med åbne sanser
  • Vi går for det meste i tavshed
  • Vi samler grønt ind til turens te ceremoni
  • Vi sidder stille og bare er
  • Vi oplever forårets spæde begyndelse på nært hold

Du kan den efterfølgende nat forvente at sove bedre! Dine skuldre er gledet på plads, og dit vinterhumør er steget et par grader. Du vil føle dig lettere til mode og “very much alive”.

OG…skovbadningen har allerede gjort sit til, at dit immunforsvar er blevet “stimuleret” positivt og dit nervesystem balanceret.

Mød op med et åbent sind og masser af nysgerrighed!

Vi slutter af med bål, et glas bobler og varm suppe. Godt Nytår!

Praktisk info:

  • Påklædning efter vejret
  • Vandtætte sko/støvler
  • Siddeunderlag
  • Kop til te

 

Tilmeld dig her

 

Go to Top