AYA Yoga Nidra Uddannelse
Yoga nidra er en yoga-terapeutisk, søvnbaseret meditationsteknik, der arbejder dybt i kroppen og sindet. Den afspænder nervesystemet, balancerer hormonsystemet og åbner for meditative tilstande, hvor bevidstheden vågner, og fastlåste mønstre og traumer kan forløses.
Lær at facilitere yoga nidra – en VEJ TIL DYB RO OG TRANSFORMATION
På denne uddannelse får du et dybdegående kendskab til yoga nidra – både som personlig praksis og som redskab til at guide andre. Du lærer at skabe trygge, nærværende og transformerende forløb – både i grupper og 1:1.
Du lærer at sammensætte dine egne yoga nidra-sessioner ud fra en virkningsfuld komposition af grundelementer, herunder åndedrætsteknikker, kropsscanning og visualisering. Det gør dig i stand til at guide frit, personligt og autentisk — inden for en tydelig og klassisk struktur, der ærer yoga nidra-traditionen og sikrer, at din guidning altid er sikker, etisk og effektfuld.
Uddannelsen giver dig redskaber til at forstå og rumme dybere bevidsthedstilstande — gennem din egen praksis, gennem yogafilosofiens perspektiver og gennem moderne viden om hjernebølger, hormoner og nervesystemet.
Du vil opleve en post-lineage tilgang, hvor traditionen bæres videre uden dogmatiske rammer, og en naturbaseret dimension, hvor elementer, symbolik og visualiseringer fra naturen inddrages i praksis – ligesom naturen udforskes som et rum for yoga nidra.
Yoga nidra har rødder i de gamle yogiske og tantriske traditioner, hvor den blev brugt som en vej til indre erkendelse og forening af krop, sind og bevidsthed. I dag bruges yoga nidra både som dyb meditativ praksis og som et praktisk redskab til ro, restitution og balance i en travl hverdag. Mange oplever, at yoga nidra naturligt fører dem ind i en dyb meditativ tilstand – uanset erfaring. Teknikken anvendes også i terapeutiske sammenhænge til at reducere stress, angst, depression og PTSD.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Denne uddannelse er oplagt at tage som en overbygning for yoga- og meditationslærere, der vil skabe mere meditativ fordybelse i kombination med andre praksisformer. Den er også velegnet til terapeuter, kropsbehandlere o.l. der vil bruge yoga nidra som et yogaterapeutisk redskab i grupper eller i 1-1 sessioner. Uanset dit ståsted er du velkommen.
Indhold på Yoga Nidra uddannelsen
Uddannelsen tager ikke afsæt i en manuskript-baseret tilgang. Hensigten er, at du opbygger kompetencer og forstår teknikken så grundigt, at du kan komponere dine egne yoga nidraer og bruge teknikken intuitivt i forskellige sammenhænge.
Fordybelse af egen praksis – så du kan undervise med afsæt i en dybt forankret kropslig og mental forståelse.
Mestring af grundkomponenterne – afspændingsteknikker, åndedrætsteknikker, kropsscanninger, visualisering og integration.
Sekvensering – forståelse for at komponere en sikker og effektiv yoga nidra praksis med respekt for dybere bevidsthedstilstande.
Optakt til yoga nidra – afspændingsteknikker, mantraer og fysiske øvelser.
At holde rum – træning i at bruge din stemme og finde dit eget sprog.
Praktisk erfaring – med at guide andre i yoga nidra.Illona byder dig velkommen
Hør Illona fortælle om uddannelsens indhold, og hvem den henvender sig til — inden du tilmelder dig informationsaftenen herunder.
Mød din underviser & guide på uddannelsen
Illona Marquard er cand. mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer, med mere end 15 års yoga- og meditationspraksis.
Illona Marquard
UnderviserIllona Marquard er cand. mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer. Hun specialiserer sig i dyb transformerende praksis, der vækker bevidstheden og skaber en intens opvågning til nuet gennem bl.a. vejrtrækningsteknikker, meditation, mantra og bevægelse.
Hendes undervisning trækker på mere end 15 års yoga- og meditationspraksis, yogalæreruddannelser i bl.a. yoga nidra, kundalini og yin yoga, shamanistisk praksis, individuel oplæring i en vestlig mystisk tradition samt et liv i bevægelse med elite springgymnastik, dans og kampsport.
Illona har undervist intensivt i yoga nidra i de sidste fem år og er uddannet i yoga nidra både hos Uma og Nirlipta Tuli samt hos Kamini Desai/Amrit Yoga Institute. Illona underviser til daglig i AYA House og er hovedunderviser på AYA Yogalæreruddannelse. Herudover underviser hun på retreats og workshops samt på online platformen Yogastream.
Book en samtale med IllonaOnline informations- og spørgeaften med Illona
Kom med til online informations- og spørgeaften om AYA Yoga Nidra Uddannelsen. Hør om uddannelsen i teori og praksis, og få svar på de spørgsmål du måtte have.
Filosofisk & teoretisk indhold på uddannelsen
På uddannelsen vil der blive undervist i og gennemgået en række filosofiske og teoretiske emner, som er relevante i forhold til yoga nidra.
Yoga nidras historie samt dets yogafilosofiske og mytologiske fundament. Viden om yoga nidras opbygning og enkelte komponenter.
Kendskab til de forskellige bevidsthedstilstande i meditation ud fra et yogisk perspektiv.
Viden om relevante yogafilosofiske begreber, herunder koshaer, chakraer, karma, samskaras og moksha.
Forståelse for at arbejde med Sankalpa eller intention i yoga nidra.
Viden om nervesystemet og yoga nidraens påvirkning af dette.
Basal viden om hjernens anatomi og aktivitet under yoga nidra, herunder kendskab til hjernebølger.
Viden om yoga nidra i relation til stress, søvnløshed og andre psykiske lidelser.
Yoga Nidra uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af tre dele, som tilsammen udgør hele uddannelsen: 3 undervisningsmoduler med i alt 6 undervisnings- & træningsdage med din underviser, læsning & træning på egen hånd samt 1 certificerings- & afslutningsdag.
Undervisning
Face-to-face undervisning og praksis i uddannelsens teori og indhold.
Træning
Du får en læse- og træningsplan til hvert modul, og træner på egen hånd mellem modulerne.
Certificering
Sidste trin på rejsen runder uddannelsen af med en prøve, certificering og et afslutningsritual.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål så ring til os på 25 94 44 80 eller book en rådgivningssamtale med Illona.
Vi anbefaler at have prøvet yoga nidra inden du starter, og det er en fordel at have grundlæggende erfaring med meditation. Det kan dog sagtens lade sig gøre uden tidligere erfaring, hvis du er motiveret for at praktisere derhjemme.
Du skal selv være i stand til at håndtere dette, da vi ikke kan tage særlige hensyn. Vi vil gerne informeres inden du starter — yoga nidra er dog ofte en god og terapeutisk praksis i den forbindelse.
Du skal som udgangspunkt deltage på alle moduler for at blive certificeret. Bliver du forhindret, kan du kontakte os for en eventuel aftale om at indhente det forsømte.
Du skal selv være i stand til at håndtere dette, da vi ikke kan tage særlige hensyn — men yoga nidra er ofte en god og terapeutisk praksis i forbindelse med stress. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.
Ud over undervisningsdagene skal du forvente at bruge 2–3 timer om ugen på læsning, personlig praksis og gruppearbejde.
Ja, denne uddannelse kvalificerer dig til at undervise selvstændigt i yoga nidra baseret på uddannelsens indhold.
Du skal aflevere en kort skriftlig opgave med et yoga nidra-manuskript eller lydoptagelse, og guide en kort yoga nidra til den praktiske certificering.
Fysiske skavanker er som udgangspunkt ikke et problem, da yoga nidra er for alle. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.
Der oprettes en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan arrangere samkørsel og kommunikere undervejs. Du kan også tage med offentlig transport til AYA House.
Praktisk information
Her finder du alt det praktiske om sted, pris, tilmelding og datoer for næste hold.
Sted
AYA House, Danstrupvej 27G, 3480 Fredensborg.
Pris
Early Bird 12.500 kr. indtil den 30. november 2026.
Normalpris 14.500 kr.
Mulighed for at opdele betalingen i 2 rater á 6.250 kr. (early bird pris) ved betaling med kort. Første rate betales ved tilmelding. Sidste rate betales 28/2-27.
Antal deltagere
Maks. 16 deltagere pr. hold.
Underviser
Din guide og underviser på uddannelsen er Illona Marquard.
Fysisk undervisning
Uddannelsen indeholder 7 dage i alt med fysisk fremmøde og certificering, som er fordelt på følgende måde:
2 moduler á 3 dage
1 certificeringsdag m. ceremoni
Der kan medbringes egen mad på dagene eller kan bestilles via AYA House på alle dagene samlet. Mulighed for overnatning i nærheden. Alle fysiske undervisningsdage kl. 9.00 – 17.00 med mindre andet er angivet nedenfor.

