Start
11. september 2026
Varighed
65 timer / ca. 3 mdr.
Pris
14.000 kr.
Deltagere
Maks. 18
om udannelsen
Bliv certificeret yin yoga lærer & oplev yin yogaens kraft
Yin Yoga Uddannelsen er en grunduddannelse, hvor du får en dybdegående indføring i Yin Yogaen, helt fra de grundlæggende principper med relevant anatomi og viden om bindevævet, til de mere subtile og meditative aspekter af praksissen, såsom brugen af åndedrættet som anker for opmærksomheden i stillingerne.
Et solidt fundament. På denne uddannelse vil du få et solidt fundament, du kan arbejde videre med. Du får en grundig og grundlæggende viden, erfaring og indføring i Yin Yogaen, så du herfra kan vælge, hvordan du vil gøre den personlig. Måske har du allerede relevante kompetencer, som du kan integrere i din Yin-undervisning, men det er ikke nødvendigt. Den rene Yin Yoga uden tilsætninger er meget kraftfuld.
Læring gennem kroppen. Du vil erfare, hvordan Yin Yogaen arbejder dybt i krop og sind. Du vil opleve, hvordan stillingerne føles i din egen krop, og gennem spejling og sparring også få en erfaring med, hvordan stillingerne kan opleves i en anden krop end din. Gennem vores fælles fordybelse i stillingerne ved hver eneste mødegang, vil du få en kropslig læring. Det vil sige, at kroppen husker for dig. Du skal ikke lære udenad. En uvurderlig støtte, når du selv skal ud at undervise.
Gennemgående struktur. Ved hver mødegang starter vi med teori, efterfulgt af en praksis. Herefter udvælger vi nogle stillinger fra praksissen, som vi fordyber os i. Senere øver du stillingerne og det at sætte ord på for dig selv, træner guidningen i en mindre gruppe og afslutter med at fremlægge for holdet. Fremlæggelsen går på skift fra gang til gang.
Hvordan kan Yin Yoga også anvendes i din undervisning? Yin Yoga kan kombineres med alle andre former for yoga. Den passer perfekt sammen med for eksempel Restorativ Yoga, Kundalini Yoga, Hatha Yoga osv. Navne som YinRest, KundaYin og Yin Yang Yoga er opstået herfra.
Hvem henvender vores yin yoga uddannelsen sig til?
Alle er velkomne på vores Yin Yoga Uddannelse. Uanset om du er helt ny til yoga, er en erfaren yogalærer, eller noget midt imellem, er denne uddannelse for dig.
Alle med en krop har gavn af Yin Yoga. Læs mere om, hvad Yin Yoga er, her på siden. Der er ingen krav til fysisk form eller særlige evner. Har du midlertidige eller varige fysiske skavanker eller udfordringer, er du meget velkommen og kan lige nævne det ved tilmeldingen. På denne grunduddannelse er der netop fokus på at tilpasse stillingerne til mange forskellige variationer af kroppe. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
uddannelsens indhold
Indhold på uddannelsen
Yin Yoga Uddannelsen dækker bredt over teori, praksis og formidling — her er et overblik over de centrale temaer, du kommer omkring undervejs.
Din underviser
Mød din underviser og guide
Din underviser på uddannelsen er Yvonne Hansen, en erfaren yogalærer med 20 års erfaring og en særlig forkærlighed for Yin Yoga.

Yvonne Hansen
Underviser
Yvonne har skrevet tre bøger om Yin Yoga, hvor hun inspirerer alle til at træne bindevævet og opleve komfort i kroppen, uanset alder, køn eller fysisk form. Hendes enkle og ligetil stil gennemsyrer både hendes bøger og undervisning.
Yvonne er en nysgerrig sjæl, der elsker at dele sin viden. Hendes undervisning er varieret, undersøgende og altid præget af ro og nærvær. “Det er på måtten i stilhed, du finder svarene om dig selv,” siger hun.
Curriculum
Oversigt over curriculum
Yin Yoga Uddannelsen er en 65 timers uddannelse med praksis, træning og læsning. Vi anvender Yvonnes bøger “Yin Yoga – stræk dig til velvære” Vol. 1 & 2 som curriculum.
spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål så ring til os på 25 94 44 80 eller book en afklarende samtale.
Info
Praktisk information
Her finder du alt det praktiske om sted, pris, tilmelding og datoer for næste hold.


