Uddannelser & kurser
AYA Yoga Nidra Uddannelse
Yoga nidra er en yoga-terapeutisk, søvnbaseret meditationsteknik, der arbejder dybt i kroppen og sindet. Den afspænder nervesystemet, balancerer hormonsystemet og åbner for meditative tilstande, hvor bevidstheden vågner, og fastlåste mønstre og traumer kan forløses.
Start
22. januar 2027
Varighed
Ca. 2 mdr. / 7 dage
Pris
12.500 kr.
Deltagere
Maks. 16
Om uddannelsen
Lær at facilitere yoga nidra – en VEJ TIL DYB RO OG TRANSFORMATION
På denne uddannelse får du et dybdegående kendskab til yoga nidra – både som personlig praksis og som redskab til at guide andre. Du lærer at skabe trygge, nærværende og transformerende forløb – både i grupper og 1:1.
Du lærer at sammensætte dine egne yoga nidra-sessioner ud fra en virkningsfuld komposition af grundelementer, herunder åndedrætsteknikker, kropsscanning og visualisering. Det gør dig i stand til at guide frit, personligt og autentisk — inden for en tydelig og klassisk struktur, der ærer yoga nidra-traditionen og sikrer, at din guidning altid er sikker, etisk og effektfuld.
Uddannelsen giver dig redskaber til at forstå og rumme dybere bevidsthedstilstande — gennem din egen praksis, gennem yogafilosofiens perspektiver og gennem moderne viden om hjernebølger, hormoner og nervesystemet.
Du vil opleve en post-lineage tilgang, hvor traditionen bæres videre uden dogmatiske rammer, og en naturbaseret dimension, hvor elementer, symbolik og visualiseringer fra naturen inddrages i praksis – ligesom naturen udforskes som et rum for yoga nidra.
Yoga nidra har rødder i de gamle yogiske og tantriske traditioner, hvor den blev brugt som en vej til indre erkendelse og forening af krop, sind og bevidsthed. I dag bruges yoga nidra både som dyb meditativ praksis og som et praktisk redskab til ro, restitution og balance i en travl hverdag.
Mange oplever, at yoga nidra naturligt fører dem ind i en dyb meditativ tilstand – uanset erfaring. Teknikken anvendes også i terapeutiske sammenhænge til at reducere stress, angst, depression og PTSD.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Denne uddannelse er oplagt at tage som en overbygning for yoga- og meditationslærere, der vil skabe mere meditativ fordybelse i kombination med andre praksisformer. Den er også velegnet til terapeuter, kropsbehandlere o.l. der vil bruge yoga nidra som et yogaterapeutisk redskab i grupper eller i 1-1 sessioner. Uanset dit ståsted er du velkommen.
Uddannelsens indhold
Indhold på Yoga Nidra uddannelsen
Uddannelsen tager ikke afsæt i en manuskript-baseret tilgang. Hensigten er, at du opbygger kompetencer og forstår teknikken så grundigt, at du kan komponere dine egne yoga nidraer og bruge teknikken intuitivt i forskellige sammenhænge.
hør om uddannelsen
Illona byder dig velkommen
Hør Illona fortælle om uddannelsens indhold, og hvem den henvender sig til — inden du tilmelder dig informationsaftenen herunder.
Din underviser
Mød din underviser & guide på uddannelsen
Illona Marquard er cand. mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer, med mere end 15 års yoga- og meditationspraksis.

Illona Marquard
underviser
Illona Marquard er cand. mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer. Hun specialiserer sig i dyb transformerende praksis, der vækker bevidstheden og skaber en intens opvågning til nuet gennem bl.a. vejrtrækningsteknikker, meditation, mantra og bevægelse.
Hendes undervisning trækker på mere end 15 års yoga- og meditationspraksis, yogalæreruddannelser i bl.a. yoga nidra, kundalini og yin yoga, shamanistisk praksis, individuel oplæring i en vestlig mystisk tradition samt et liv i bevægelse med elite springgymnastik, dans og kampsport.
Illona har undervist intensivt i yoga nidra i de sidste fem år og er uddannet i yoga nidra både hos Uma og Nirlipta Tuli samt hos Kamini Desai/Amrit Yoga Institute. Illona underviser til daglig i AYA House og er hovedunderviser på AYA Yogalæreruddannelse. Herudover underviser hun på retreats og workshops samt på online platformen Yogastream.
Filosofi & teori
Filosofisk & teoretisk indhold på uddannelsen
På uddannelsen vil der blive undervist i og gennemgået en række filosofiske og teoretiske emner, som er relevante i forhold til yoga nidra.
spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål så ring til os på 25 94 44 80 eller book en rådgivningssamtale med Illona.
info
Praktisk information
Her finder du alt det praktiske om sted, pris, tilmelding og datoer for næste hold.











