Væk din feminine kraft – Et foredrag med Inge Kindberg

Hvad sker der, når vi slipper kampen?
Når vi ikke længere føler, at vi hele tiden skal præstere, levere og holde sammen på det hele?
Ikke fordi vi ikke kan. Men fordi vi begynder at længes efter en anden måde at være i livet på.
Inge Kindberg har en lang karriere bag sig som leder og direktør i dansk erhvervsliv. Som 55-årig valgte hun at forlade den vej, hun kendte, og begynde at lytte til noget andet, der kaldte. En længsel efter at finde hjem. Til naturen. Til hjertet. Til en mere intuitiv og levende måde at være menneske på.
Hun uddannede sig til naturterapeut og begyndte at skrive intuitivt. Ud af skrivningen voksede en række finurlige og eventyrlige fortællinger, som blev en form for historiemedicin – fortællinger, der spejlede hendes egen rejse og inviterede hende ind i de dele af sig selv, som længe havde ventet på at blive set.
Fortællingerne er siden blevet til bøgerne Et eventyr starter og Vær kraften – de første to dele af hendes heltinderejse levet i virkeligheden.
Denne aften deler Inge fortællinger og erfaringer fra sin egen rejse fra at kæmpe sig til sin kraft til at finde hjem i den.
En rejse, der blandt andet har handlet om at slippe noget af det, mange af os har lært: At vi skal klare os. Præstere. Have styr på det hele. Og hele tiden være på vej mod det næste.
For hvad sker der, når vi i stedet begynder at lytte? Til kroppen. Til intuitionen. Til naturen. Til hjertet. Og til det i os, der måske længe har forsøgt at kalde os hjem?
Gennem personlige fortællinger, refleksioner og oplæsning fra sine bøger inviterer Inge til en aften med plads til at standse op, mærke efter og måske få øje på det, der kalder i dig. Ikke for at give dig svarene. Men for at åbne et rum, hvor du kan høre dine egne.
Om Inge Kindberg
Inge Kindberg er forfatter, naturterapeut og tidligere direktør. Hun skriver poetiske og eventyrlige fortællinger om natur, magi og det at finde hjem til sig selv. Med afsæt i et levet liv skaber hun rum for fortællinger, refleksion og samtaler om de overgange, der opstår, når noget gammelt ikke længere passer, og noget nyt endnu kun anes.
Hun er særligt optaget af den feminine kraft – ikke som en modsætning til det maskuline, men som en invitation til at genfinde kvaliteter som intuition, nærvær, omsorg og forbindelse til det levende. Med sine fortællinger og sit virke ønsker hun at skabe forbindelse – til os selv, til hinanden og til det, der kalder.
Se også disse events
Du kan godt leve et liv, der ser rigtigt ud - og samtidig mærke, at noget i dig er begyndt [...]
17. september 18:00 – 20:30200 kr.Kom og mærk, hvor magisk din krop er. I dette unikke, interaktive foredrag vil du både forstå og mærke, hvordan [...]
27. august 19:00 – 21:00200 kr.



