Start
19. februar 2027
Varighed
80 timer / 4 moduler à 2 dage
Pris
16.500 kr.
Deltagere
Maks. 18
om uddannelsen
Bliv certificeret i restorativ yoga og giv roen videre
AYA Restorativ Yoga Uddannelse er en uddannelse, hvor du får et dybt kropsligt og teoretisk indblik i restorativ yoga – en praksis for alle, der ønsker mere ro og nærvær i mødet med sig selv og verden.
Gennem uddannelsen får du den faglige forståelse og praktiske erfaring, der gør dig i stand til at tilrettelægge og undervise i restorativ yoga – på egne hold og forløb eller som en del af dit eksisterende professionelle virke.
Vi fordyber os i, hvad restorativ yoga kan gøre for kroppen, psyken og sjælen. Du lærer om de forskellige restorative yogastillinger, afspænding, differentiering, sekvensering og din rolle som facilitator – gennem en vekslen mellem teori, praksis, oplæg og diskussion.
Efter uddannelsen vil du kunne:
- Undervise med det samme: Gå direkte ud og undervise restorative yogaklasser.
- Implementere i din praksis: Integrere restorativ yoga, dyb afspænding og beroligende teknikker i dine eksisterende behandlinger, terapier eller andre yogaklasser.
- Anvende det i eget liv: Bruge den restorative livsstil, mindfulness og de restorative principper som en fast forankring i din egen hverdag og personlige praksis.
Uddannelsen er skabt af Malika Baladi og Kirstine Stenvad, som gennem mere end 10 år har uddannet yogalærere og behandlere i restorativ yoga under navnet Restorativ Livsstil. Nu bringer de uddannelsen til AYA House i en ny, opdateret og fleksibel form med 4 moduler af 2 dage inkl. afsluttende certificering.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen henvender sig både til dig, der allerede er yogalærer, terapeut, psykolog, behandler eller arbejder inden for sundhed, og som ønsker at udvide dit faglige fundament med restorativ yoga, og til dig, der ikke har en eksisterende yogauddannelse, men ønsker at uddanne dig til at undervise i restorativ yoga.
Du behøver derfor ikke at være uddannet yogalærer eller have en anden specifik faglig baggrund for at deltage. Det vigtigste er din interesse for restorativ yoga og dit ønske om at kunne formidle og undervise praksissen til andre.
uddannelsens indhold
Temaer vi fordyber os i
Uddannelsen dækker bredt over praksis, teori og facilitering — her er et overblik over de centrale temaer, du kommer omkring undervejs.
Dine undervisere
Mød dine to undervisere
Malika og Kirstine er hinandens yin og yang — dedikerede, erfarne og forskellige, men med hjertet samme sted: det blide nærvær og den dybe omsorg og ro, restorativ yoga står for.

Malika Baladi
Underviser
Malika har undervist i yoga i mere end 14 år og fordybet sig i hatha, yin, chandra, terapeutisk og restorativ yoga med særligt fokus på at berolige nervesystemet og skabe ro og restitution. Hun er en modpol til en tempofyldt verden og skaber plads til langsomhed, tryghed og fordybelse.
Som yogalærer drives hun af begejstringen for den enkelte krop og skaber et rum præget af rummelighed, nærvær og sanselighed.

Kirstine Stenvad
Underviser
Kirstine har praktiseret yoga siden 2007 og har taget over 2.000 timers uddannelse — bl.a. som studerende på en international uddannelse til yogaterapeut. Hendes tilgang er derfor traumeinformeret og videnskabeligt funderet.
Hendes undervisning er omsorgsfuld, kreativ og hjertevarm, altid med et nærværende overblik der tilgodeser den enkelte elevs behov.
Malika og Kirstine mødte hinanden på deres første yogalæreruddannelse i 2011 og har siden fulgtes ad på flere overbygninger og restorative yogauddannelser.
Som facilitatorer supplerer de hinanden fagligt og personligt, og siden 2017 har de uddannet 9 hold restorative yogalærere, inden de i 2026 indledte samarbejdet med AYA House. Sammen har de desuden skrevet og udgivet bogen LEV RESTORATIVT i 2020.
Curriculum
Oversigt over curriculum
Restorativ Yoga Uddannelsen udgør 80 timer med praksis, teori og træning. Vi anvender en smuk, interaktiv manual som curriculum.
spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Har du stadig spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 25 94 44 80.
INFORMATION
Praktisk information
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Har du stadig spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 25 94 44 80.
















