
Louise Stokholm
PSYKOTERAPEUT MED SPECIALE I SPISEFORSTYRRELSER
PSYKOTERAPEUT MED SPECIALE I SPISEFORSTYRRELSER.
Fylder tanker om mad, krop og kontrol mere, end du ønsker?
Oplever du, at mad fylder for meget i din hverdag – gennem overspisning, restriktioner, uro omkring måltider eller et vedvarende fokus på vægt og kontrol?
Måske har du kæmpet med det i mange år og længes efter et mere naturligt, frit og balanceret forhold til mad og dig selv.
Louise Stokholm er psykoterapeut og cand.comm., og har gennem mere end 13 år arbejdet specialiseret med voksne med spiseforstyrrelser og forstyrret spisning.
Hun tilbyder et trygt og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til både sårbarhed, refleksion og udvikling. I et terapeutisk forløb er der fokus på både de konkrete mønstre omkring mad og de bagvedliggende følelsesmæssige og psykologiske mekanismer. Ofte handler det ikke kun om maden, men også om belastninger, relationer, selvkritik, perfektionisme, stress og gamle strategier, som har fået lov til at fylde for meget.
Louise er uddannet psykoterapeut fra ID Academy og videreuddannet inden for blandt andet Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), traumebehandling og neuroaffektiv psykoterapi. Hun modtager løbende supervision og holder sig fagligt opdateret inden for behandling af spiseforstyrrelser og relaterede problematikker.
Med åben nysgerrighed, faglighed og stor respekt for den enkeltes proces støtter Louise voksne i at finde vejen mod mere ro, frihed og livskvalitet.
Louise tilbyder individuelle forløb både fysisk i Fredensborg og online til klienter i hele landet.
