Ayurveda – Hvordan mad påvirker dit velvære og din livsenergi

Vil du forstå, hvordan din mad påvirker dit humør, din energi og dit generelle velbefindende? Så tilmeld dig dette inspirerende event, hvor du får praktiske råd til, hvordan du kan styrke dit helbred gennem kost og daglige rutiner.
Du får et levende indblik i det 5.000 år gamle sundhedssystem Ayurveda og lærer om din personlige kropstype (dosha), samt hvilken mad og livsstil der passer bedst til dig. Vi ser også på, hvilke råvarer der virker mest livsfremmende, og hvordan du kan skabe mere lethed og balance i kroppen gennem den måde, du spiser og lever på.
Ifølge Ayurveda er fordøjelsen nøglen til sundhed. Når den fungerer optimalt, føler du dig vital og i balance. Når den svækkes, kan der dannes affaldsstoffer (ama), som påvirker energi, søvn og velbefindende. Du får enkle og virkningsfulde råd til, hvordan du kan støtte fordøjelsen og fremme sundhed og livsglæde.
Foredraget afholdes af Nicolay Marcus Zederlinn, forfatter til flere bøger om kost og Ayurveda – bl.a. Spis dig mere lykkelig. Nicolay er også uddannet ayurveda-terapeut og vedisk astrolog.
OBS! Dette foredrag er KUN for medlemmer af AYA House.
Se også disse events
Hvad sker der, når vi slipper kampen? Når vi ikke længere føler, at vi hele tiden skal præstere, levere og [...]
6. oktober 19:00 – 20:30188 kr.Du kan godt leve et liv, der ser rigtigt ud - og samtidig mærke, at noget i dig er begyndt [...]
17. september 18:00 – 20:30200 kr.Kom og mærk, hvor magisk din krop er. I dette unikke, interaktive foredrag vil du både forstå og mærke, hvordan [...]
27. august 19:00 – 21:00200 kr.




