Deep Dive – Transformation gennem chakraerne med Illona

Dette forløb er en serie af tre timers fordybelses-workshops for dig, der vil gå dybere med yoga, meditation og personlig udvikling – og skabe forbindelse til din egen essens gennem chakraerne.
På forløbet rejser vi op gennem kroppens syv chakraer, fra rødderne i bækkenbunden til kronen. Vi arbejder både med kroppen, den subtile energi og de temaer, der bor hvert sted: tryghed, følelser, selvværd, kærlighed, udtryk, intuition og forbindelse. Sidste gang samler vi det hele og vækker bevidstheden i alle chakraer, så du kan skabe fundament for at leve mere vågent og vertikalt – dvs. med forbindelse og frihed til at udtrykke alle sider af dig selv, fra den fysiske væren til den rene bevidsthed.
Sådan foregår det
Forløbet er praksis- og oplevelsesbaseret. Hver gang begynder med to timers dyb praksis med yoga, åndedræt, mantra, yoga nidra og meditation. Så går vi i stilhed ud i naturen og søger indsigt i dagens tema. Vi slutter med en meditation, som bliver din praksis derhjemme frem til næste gang. Den forankrer arbejdet og forbereder dig på næste skridt.
Krop, sind og bevidsthed
Chakraerne er et gammelt tantrisk kort over krop og bevidsthed – og samtidig noget, du kan mærke og udforske. I yogaen er de subtile lag mere kraftfulde end de fysiske. Det er her, vi bærer karma og gamle mønstre. Og det er her, de kan forløses, så der bliver plads til noget nyt.
Hvert chakra har sit element: jord, vand, ild, luft og æter – og øverst lyset og den rene bevidsthed. Vi mærker jorden under fødderne, lader vandet bevæge os, vækker ilden i maven, åbner for åndedrættet og lytter ind i lyden, stilheden og lyset. Hver gang er sit eget ritual, så du møder temaet med hele kroppen – ikke kun med sindet.
Det får du med dig
- En dybere oplevelse af dig selv og alle de facetter, du rummer
- Aktivering af energicentrene, så bevidsthedens energi kan vågne
- Bevidsthed om de mønstre, der holder dig tilbage – og redskaber til at forløse dem
- En invitation til at mærke din iboende helhed og opleve kroppen som hellig
- En oplevelse af kraftfuld tantrisk praksis og yogisk energiarbejde
- En daglig praksis, du kan bære med dig, også når forløbet er slut
Praktisk
- Du har grundlæggende erfaring med yoga og er parat til at bruge 15–20 minutter om dagen på egen praksis
- Vi mødes hver anden tirsdag kl. 13–16 med start 12. januar 2027.
- Datoer: 12/1, 26/1, 9/2, 23/2, 9/3, 30/3, 13/4 og 27/4 2027
Early bird pris kr. 2.900 til og med 15. december 2026 – herefter kr. 3.200.
Om Illona
Illona har 20 års erfaring med yoga, meditation og ceremonielt arbejde. Hun specialiserer sig i dyb, meditativ praksis, hvor krop og sind forbindes, så en oplevelse af ubetinget nærvær kan opstå.
Hun har en særlig forkærlighed for de klassiske tantriske skoler, hvor chakrasystemet har sin oprindelse. Her anses alt som helligt, og alle aspekter af, hvem vi er, kan være en portal til den universelle bevidsthed.
Illona underviser på uddannelserne på AYA House og bruger bl.a. breathwork, mantra, yoga nidra og kundalini kriyas i sin undervisning. Hun trækker også på sin erfaring med shamanisme samt clairvoyance og healing inden for en vestlig mystisk tradition.
Se også disse events
Qigong udtales ”tji-gång” og er en blid stående praksis der skaber flow i kroppen og lethed i sindet. Når energien [...]
11. november – 16. december850 kr.Overgangsalderen er en naturlig og kraftfuld livsfase, hvor kroppen forandrer sig, og hvor du kan genfinde ro, balance og styrke. [...]
22. februar – 22. marts995 kr.Et nærende forløb over fem torsdage hos AYA House. Giv dig selv en fast pause i vinterens hverdag. Tid til [...]
21. januar – 18. februar850 kr.




