Føler du dig træt i hovedet, overstimuleret af hverdagens tempo eller længes du bare efter et sted, hvor du kan give helt slip?
Så inviteres du ind i et sanseligt og nærende rum, hvor gongmaster Pernille Malling guider dig gennem 2 timers gongmeditation og lydhealing.
Her behøver du ingenting præstere. Du skal blot lægge dig ned, tage imod og lade lydens vibrationer arbejde for dig.
Vi begynder med blidt at lande i kroppen og skabe ro i nervesystemet, så du kan slippe dagens indtryk og finde nærvær i nuet. Herefter guides du ind i en meditativ oplevelse med syngeskåle og lydhealingsinstrumenter, som åbner kroppen for hvile, balance og indre ro.
Derefter omsluttes du af gongens dybe, kraftfulde vibrationer, som kan mærkes i hele kroppen og føre dig ind i en tilstand mellem vågenhed og dyb hvile. Her stilner tankerne, spændinger løsnes, og du kan synke ind i en sjælden følelse af fred.
Lydhealing arbejder gennem frekvenser og vibrationer, som bevæger sig gennem kroppen. Da kroppen består af ca. 70 % væske, kan lydens bølger opleves som en indre massage, der nænsomt løsner stagnation og spændinger. Samtidig beroliges nervesystemet, stressniveauet sænkes, og kroppen mindes sin naturlige tilstand af balance.
Mange oplever efterfølgende:
- dybere ro i kroppen
- mental klarhed
- bedre søvn
- lettere energi
- større nærvær og kontakt til sig selv
Dette er for dig, der længes efter et pusterum – og som ved, at ro ikke er en luksus, men en nødvendighed.
Praktisk information:
- Kom i behageligt tøj
- Undgå et stort måltid lige inden
- Drik gerne vand efter sessionen
Om Pernille Malling
Pernille arbejder med lyd, vibration og energi gennem gong, lydhealing, yoga og Feng Shui. Hun er kendt for at skabe varme, trygge og dybt nærende rum, hvor mennesker kan give slip, genoplade og finde hjem i sig selv.


