Indlæser Begivenheder

Forbedr din kropsholdning, styrke og dit mentale velbefindende.

Dette forløb er for dig, der ønsker en stærkere og mere stabil krop. Vi arbejder med enkle, effektive øvelser, der gør dit kropslige fundament mere modstandsdygtigt og hjælper dig mod en mere aktiv og smertefri hverdag.

Efter hver træning vil du mærke:

  • Mere ret holdning
  • Forbedret vejrtrækning
  • Mere stabilitet i kroppen

Hvad er grundtræning?
Grundtræning er en rolig og effektiv kombination af yoga, qi gong, styrketræning med kropsvægt og meditation. Vi arbejder med kroppens naturlige bevægelsesmønstre, så de muskler, der normalt ikke aktiveres optimalt, bliver vækket og styrket.

Denne træning bygger styrke og stabilitet indefra og giver bedre kropskontrol, færre smerter og større bevægelsesfrihed, så du kan bevæge dig lettere – både i hverdagen og i sport.

Uanset styrke og niveau kan øvelserne tilpasses, så de passer præcis til dig. Træningen kan mærkes, men det føles godt – både undervejs og bagefter.

Dette er et forløb på 10 gange, hver tirsdag kl. 8–9, fra den 6. januar til den 17. marts, med undtagelse af uge 7 hvor der ikke er undervisning.

Dette forløb passer særligt godt til dig, der:

  • Har tilbagevendende skader fra sport eller løb
  • Oplever smerter i ryg, knæ eller skuldre
  • Har udfordringer med stress
  • Ønsker et stærkere kropsligt fundament

Din underviser – Ronnie Rasmussen
Ronnie har en baggrund i Frømandskorpset og over 20 års erfaring inden for behandling og træning. Hans passion for kroppen begyndte i 2007, da han under elevskolen måtte genoptræne efter en diskusprolaps.

Den erfaring gav ham en dyb indsigt i, hvad der virkelig virker, når man vil genopbygge styrke og funktion. I dag arbejder Ronnie som behandler med en neuromuskulær tilgang, hvor målet er at optimere samspillet mellem muskler og nervesystem.

 

Tilmeld dig her

Go to Top