En 2,5 times levende praksis / workshop med bevægelse, dyb kropslig indsigt og åndedræt med Isa Raim
Denne workshop giver dig mulighed for at træde ind i åndedrættets kraftfulde univers – på en måde, der både vækker ressourcer og skaber forankring i kroppen.
Vi kombinerer bevidst åndedræt med elementer af yoga, energiøvelser inspireret af kinesisk medicin, neurocentriske øvelser, psykomotorisk arbejde med energi-afgrænsning og shamanistisk musik mm. Sammen danner de en helhedsorienteret tilgang, hvor du både kan udforske dybde og samtidig tage redskaber med hjem til din daglige praksis.
Du vil opleve:
- Somatiske øvelser der styrker nærvær og kropslig bevidsthed
- Åndedræt som port til ressourcer, flow og emotionel frigørelse
- Energiøvelser, der balancerer og vitaliserer kroppen
- Metoder til at afgrænse og beskytte dit eget energifelt
- Et rum, hvor indre ro og ny vitalitet kan folde sig ud
Denne workshop er skabt til dig, der ønsker at møde Essence Breathwork i et mere koncentreret format – med fokus på at integrere det oplevede i hverdagen. Vi går ikke helt så dybt som på de længere workshops, men får stadig en smag for den vitalitet og kraft der bor i åndedrættet. Tag redskaberne med i din yoga og meditations praksis!
Alle kan deltage – ingen forudsætninger kræves.


