Release & Reset med Pernille Malling

Land blidt i det nye år med gong, klangskåle og nye intentioner.

Et nyt år bærer på en særlig energi. En mulighed for at stoppe op.

  • Ære det, der har været.
  • Give slip på det, der ikke længere skal med.
  • Og skabe plads til det, du ønsker mere af.

Denne eftermiddag skaber vi et hjerterum, hvor du får mulighed for at lande i det nye år – ikke gennem nytårsforsætter eller lange to-do-lister, men ved først at mærke dig selv.

Vi begynder med en stille stund til refleksion. En mulighed for at se tilbage på året, der er gået, takke for det, du har lært, give slip på det, du er klar til at efterlade, og sætte en kærlig intention for det år, der ligger foran dig.

Herefter lægger du dig godt til rette og lader dig omslutte af et dybt afspændende lydbad med gong, tibetanske syngeskåle, krystalskåle og andre lydhealingsinstrumenter. Her får kroppen lov til at slippe og falde til ro, mens sindet stilner, og der skabes plads til at lytte indad.

Vi slutter med en enkel symbolsk handling, som giver dig mulighed for at tage afsked med det gamle og lade din intention følge dig videre ind i det nye år.

Du behøver ikke at vide, hvordan året skal se ud.
Måske er det eneste, du skal denne eftermiddag at give dig selv tid og plads til at lytte til det, der allerede bor i dig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og sammen lande blidt i det nye år.

Om Pernille:
Pernille Malling brænder for at skabe hjerterum, hvor mennesker kan sænke tempoet, mærke sig selv og finde hjem i det, der er sandt for dem. Gennem lydens vibrationer, nærvær og blid guidning skaber hun sanselige oplevelser, hvor der bliver plads til både ro, refleksion og fornyet energi. Hun er uddannet gongmaster, lydhealer og klangmassør efter Peter Hess®-metoden samt yogalærer og intuitiv Feng Shui-konsulent.

detaljer

Dato

10. januar

Tidspunkt

14.00 - 16.00

Pris

450 kr.

Kategori

Ritual

sted

AYA House​​​​

Danstrupvej 27G​​​

3480​ Fredensborg​​

Tlf. 25 94 44 80

Se også disse events