Yin Yoga forløb for personer med Parkinson & Sclerose m. Sanne

Dette 6-ugers yin yoga-forløb med Sanne Junkuhn er tilrettelagt for mennesker med Parkinsons sygdom og Sclerose (MS). Undervisningen foregår i et roligt tempo og med fokus på blid bevægelse, afspænding og støtte til nervesystemet.
I yin yoga arbejder vi med lange, nænsomme stillinger, der udføres siddende eller liggende og altid tilpasses individuelt. Ved hjælp af puder, tæpper og andre hjælpemidler skaber vi trygge rammer, hvor kroppen kan give slip uden anstrengelse. Fokus er ikke på styrke eller præstation, men på at bevare bevægelighed, mindske spænding og understøtte kropsfornemmelse og ro.
Vejrtrækning og opmærksomhed indgår som en naturlig del af praksissen og kan støtte regulering af uro, træthed og stress – udfordringer som mange med Parkinson eller MS kender til i hverdagen.
Forløbet kræver ingen forudgående erfaring med yoga. Undervisningen tilpasses den enkeltes dagsform, og der er plads til pauser, justeringer og individuelle behov. Yin yoga er ikke en behandling, men et nænsomt supplement, der kan støtte velvære, nærvær og en venligere relation til kroppen.
Datoer:
Torsdag den 8. januar 2026
Torsdag den 15. januar 2026
Torsdag den 22. januar 2026
Torsdag den 29. januar 2026
Torsdag den 5. februar 2026
Torsdag den 19. februar 2026
Alle dage torsdag kl. 13 – 14.
Se også disse events
Dette 6-ugers forløb i Yoga Nidra med Mariann Illum Vendler er et blidt og nænsomt forløb, særligt tilrettelagt for mennesker [...]
21. oktober – 25. november625 kr."Hvad er det der yoga egentlig for noget?" Har du aldrig prøvet yoga før? Eller er du nysgerrig på, hvad [...]
1. oktober – 19. november1.250 kr.Qigong udtales ”tji-gång” og er en blid stående praksis der skaber flow i kroppen og lethed i sindet. Når energien [...]
2. september – 7. oktober850 kr.




