Dette 6-ugers forløb i Yoga Nidra med Mariann Illum Vendler er en blid og nænsom praksis, særligt tilrettelagt for mennesker med Parkinsons sygdom og sclerose (MS).
Yoga Nidra er en blid og nærende praksis, der udføres liggende, uden at kroppen bevæger sig ret meget. Vi starter timen med lidt siddende/stående bevægelser. Undervisningen fører så udøveren henimod dyb hvile. Under Yoga Nidra sænkes hjernebølgerne til en dyb og afslappet tilstand, der ligner søvn, men hvor man samtidig bevarer en bevidst opmærksomhed. Kroppen hviler, mens sindet er vågent.
Forskning viser at ved deltagelse i Yoga Nidra udløses bl.a. stoffet dopamin.
Formålet med at deltage på dette hold er, at slippe hverdagens gøren og få mulighed for at hvile dybt og dermed restituere. Deltagerne bevæger sig fra at gøre til at være – i dyb afslapning – i sind, krop og sjæl. Nervesystemet kommer i ro ved at aktivere det parasympatiske nervesystem, blandt andet ved brug af sanserne og kropsscanning.
Yoga Nidra hjælper med at (gen)finde balancen i livet, øge søvnkvaliteten og forebygge stress. Alle kan være med.
Har du spørgsmål før du tilmelder dig er du altid velkommen til at kontakte Camilla Juel Madsen eller underviseren.
Datoer:
Torsdag den 8. januar 2026
Torsdag den 15. januar 2026
Torsdag den 22. januar 2026
Torsdag den 29. januar 2026
Torsdag den 5. februar 2026
Torsdag den 19. februar 2026
Alle dage kl. 14.15 – 15.15


