AYA Online Mindfulness Uddannelse
Bliv mindfulness instruktør — i dit eget tempo, hvor som helst fra. Den anerkendte AYA-uddannelse, nu leveret 100% online og som selvstudie.
Dyk dybere ind i mindfulness & meditation
Søger du personlig vækst og en øget grad af indre ro, nærvær og balance i dit eget liv? Har du en drøm om at undervise i mindfulness & meditation og dele dine erfaringer med andre? Så er denne online uddannelse den rette for dig.
Vores mindfulness online instruktør uddannelse giver dig al den nødvendige viden, indsigt og kompetencer til at kunne komme i gang som certificeret instruktør i mindfulness og meditation — nu i en online udgave, du kan gennemføre i dit eget tempo, hvor som helst fra. På uddannelsen får du al den viden, træning og alle de materialer, som skal til, for at du selv kan tilbyde et 8-ugers mindfulness kursus til dine egne grupper.
Samtidig tager uddannelsen dig på en dyb indre rejse, som giver dig mulighed for at få etableret og fordybe dig i din egen mindfulness- & meditationspraksis — helt fleksibelt tilpasset din egen hverdag.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Dig, der vil undervise andre i mindfulness & meditation — i grupper eller én-til-én.
Dig, der ønsker at fordybe og styrke din egen mindfulness- og meditationspraksis.
Dig, der vil gøre det i dit eget tempo, hvor som helst fra — uden faste fremmødedage.
Uddannelsens opbygning
Størstedelen af uddannelsen er on-demand og selvstuderet — suppleret af ét fast, levende mødepunkt hver uge.
De 8 grundelementer i mindfulness
Video-kursus. De 8 grundelementer i mindfulness-undervisning gennemgået som online moduler, du ser og arbejder med i dit eget tempo.
Train the Trainer
Komplet video-kursus i selve underviserrollen — forberedelse, facilitering, håndtering af grupper og guidede meditationer. Også 100% online.
Ugentlige online Q&A-sessioner
Hver uge starter med en kort guidet meditation, efterfulgt af en åben spørgerunde, hvor du kan stille spørgsmål til ugens tema og få sparring undervejs — uddannelsens ene faste, levende mødepunkt.
De 8 grundelementer i mindfulness-undervisning
Otte online moduler, du gennemgår i dit eget tempo — hvert modul giver dig både din egen indre fordybelse og den viden, du selv skal bruge for at undervise andre i det.
Formålet med dette første modul er at introducere dig for mindfulness' to vigtigste byggesten: opmærksomhed og nærvær i nuet. Kernen i mindfulness er netop evnen til at rette og fastholde din opmærksomhed på det, der sker her og nu.
Et overdrevet fokus på fremtiden er en af de mest almindelige forhindringer for at kunne dyrke et nærværende sind. Mange lever i en konstant "handle-tilstand", hvor opmærksomheden hele tiden er rettet mod mål og fremtidsplaner. I dette modul introduceres mindfulness som nøglen til at finde balancen mellem at være til stede i nuet og samtidig kunne planlægge fremad.
Et centralt element i mindfulness er "åben opmærksomhed" — en tilstand af bevidsthed, der hverken vurderer eller formes af forudfattede idéer, men i stedet er fuldt ud modtagelig og lader oplevelsen være præcis, som den er. I dette modul ser vi nærmere på sindets tendens til hele tiden at vurdere og bedømme.
I dette modul stifter du bekendtskab med din indre kritiker og lærer, hvordan du opbygger en mere venlig og omsorgsfuld relation til dig selv. Gennem meditation og konkrete, omsorgsfulde handlinger styrker du din bevidsthed om den indre kritiker og træner evnen til selv-medfølelse.
Formålet med dette modul er at tydeliggøre sammenhængen mellem mindfulness og vores automatiske adfærd. De fleste udfordringer, vi oplever i hverdagen, hænger sammen med automatiske mønstre og vaner — og uden at blive bevidst om dem, er forandring svær, hvis ikke umulig.
Formålet med dette modul er at belyse forholdet mellem mindfulness og selvet. På det dybeste plan skaber mindfulness-praksis en ny relation til dig selv. Den observerende position, der styrkes gennem vedvarende praksis, giver dig mulighed for at tage et skridt tilbage fra dine tanker — også dem, der handler om din identitet.
Formålet med dette modul er at introducere begrebet accept. Mindfulness fremmer en accepterende tilgang til dine oplevelser — i stedet for at bekæmpe eller undgå dem, handler det om viljen til virkelig at være til stede i dem. I dette modul lærer du at anvende accept over for svære følelser og bliver klogere på, hvad målet med accept egentlig er.
Gennem de foregående 7 moduler har du lært om og øvet dig i de centrale processer, som mindfulness bygger på. I dette afsluttende modul samler vi trådene og ser på, hvordan de forskellige processer spiller sammen — og du får bevis på din uddannelse gennem prøve og demonstration af mindfulness (valgmulighed — se prisniveauer nedenfor).
Bliv klædt på til at undervise, facilitere og træne i mindfulness
Otte online lektioner, der klæder dig fuldt ud på til rollen som mindfulness-underviser — fra forberedelse og rammesætning til facilitering, spørgeteknik og håndtering af de situationer, der kan opstå undervejs.
Forberedelse – lær hvordan du opbygger og forbereder din undervisning, så du selv er rolig og tryg.
At skabe gode rammer – lær hvordan du skaber et optimalt og trygt miljø for dine deltagere.
Undervisning & facilitering – lær hvordan du formidler, faciliterer og træner med størst mulig effekt.
Håndtering af forskellige situationer – lær hvordan du møder forskellige deltagere og målgrupper hensigtsmæssigt.
Guide meditationer – lær hvordan du gennemfører guidede meditationer og find din egen stemme.
Sikker mindfulness-praksis – lær at sikre, at mindfulness styrker frem for belaster dine deltageres trivsel.
Guide accept af følelser – lær at hjælpe dine deltagere med at acceptere og rumme svære følelser.
Inquiry (spørgeteknik) – lær at stille de spørgsmål, der hjælper dine deltagere til selv at blive bevidste om deres oplevelser og tankemønstre.Alt hvad du skal bruge i én online mindfulness uddannelse
Komplette materialer, dybdegående undervisning i at undervise andre, og fuld understøttelse af forskning på området — samlet i ét selvstuderet forløb. Fra den dag du starter, får du adgang til et nyt modul hver 14. dag.
"De 8 grundelementer i mindfulness" video-kursus – de 8 grundlæggende moduler i mindfulness-undervisning, du gennemgår i dit eget tempo.
"Train the Trainer" video-kursus – komplet undervisertræning i forberedelse, facilitering, håndtering af grupper og guidede meditationer.
Trænerhåndbog – til dig som mindfulness træner.
Komplet deltagerhåndbog – til dine egne deltagere.
8 komplette underviser-præsentationer – i PDF-format.
Adgang til AYA's 8-ugers Online Mindfulness kursus – som du selv gennemgår og udvikles igennem.
Guidede meditationer – i MP4-format til din egen praksis og undervisning.
Støtte & personlig vejledning – undervejs i hele forløbet.
Din guide gennem uddannelsen
Claus Juel Madsen
Certificeret Mindfulness Instruktør & Partner i AYA HouseDin guide og underviser på uddannelsen er Claus Juel Madsen, Certificeret Mindfulness Instruktør og Partner i AYA House. Claus har mediteret siden 1996, hvor han i slutningen af en længere personlig indre søgen og rejse jorden rundt deltog i sit første af efterfølgende flere længerevarende meditations- og stilhedsretreats.
Et retreat, der lærte ham, at mange af de svar, vi alle søger, samt den dybere glæde og balance, vi længes efter, ikke findes uden for os selv, men indeni os selv, og er til stede og tilgængelige for os alle. Claus er certificeret mindfulness instruktør og har det som sin mission at sprede indsigt, visdom og medfølelse i verden ved at undervise og uddanne andre i mindfulness og meditation.
Se priser & tilmeldingFra rejsen til en ny virkelighed

Mød Claus & prøv en guidet meditation
Få en smagsprøve på uddannelsen hjemmefra: en kort guidet meditation, en gennemgang af uddannelsens opbygning, og mulighed for at stille dine egne spørgsmål direkte til Claus — helt gratis og uforpligtende.
- Guidet meditation — prøv stilen på egen krop
- Mød Claus og hør om hans tilgang til undervisningen
- Få svar på dine spørgsmål om uddannelsen, forløbet og priserne
Vælg dit forløb
Start rent online, eller kombinér med en fysisk certificeringsdag på AYA House. Har du allerede gennemført online-uddannelsen, kan du til enhver tid tilkøbe certificeringen bagefter.
- Fuld adgang til "De 8 grundelementer i mindfulness" video-kursus
- Fuld adgang til "Train the Trainer" video-kursus
- Ugentlige online Q&A-sessioner
- Adgang til AYA's 8-ugers Online Mindfulness kursus
- Komplet trænerhåndbog & deltagerhåndbog
- 8 underviser-præsentationer i PDF
- Guidede meditationer i MP4
- Rettigheder til at afholde 8-ugers kurset
- Online netværksgruppe med medstuderende
- Alt i "Online uddannelse"
- 1 fysisk certificeringsdag på AYA House
- Certificeringseksamen med personlig feedback
- Fysisk certifikat som certificeret mindfulness instruktør
- Møde og netværk med dine medstuderende ansigt til ansigt
- Direkte sparring med Claus på certificeringsdagen
Startede du med den rene online-uddannelse? Du kan til enhver tid tilkøbe den fysiske certificeringsdag bagefter.
- 1 fysisk certificeringsdag på AYA House
- Certificeringseksamen med personlig feedback
- Fysisk certifikat som certificeret mindfulness instruktør
- Næste dato: 8. december 2026
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Du gennemgår som en del af uddannelsen selv AYA's 8-ugers mindfulness kursus, som du uddannes til at undervise andre i, og udvikler derigennem din egen praksis undervejs.
Det kan du godt, men det er ikke nødvendigt — du får adgang til et online fællesskab/netværksgruppe med dine medstuderende som støtte undervejs.
Uddannelsen tages i dit eget tempo, men vi anbefaler at afsætte 3-5 timer om ugen til modulerne, øvelser og egen praksis, hvis du ønsker at gennemføre inden for ca. 8-10 uger.
Ja, uddannelsen kvalificerer dig til at undervise i AYA House's 8-ugers mindfulness kursus, og du får den nødvendige træning og alle materialer for at kunne undervise selvstændigt.
At du har gennemført alle online-modulerne med tilhørende øvelser og meditationer, at du har etableret en meditationspraksis undervejs, og at du deltager i og består den afsluttende online-certificering (demonstration af et mindfulness-emne + kort guidet meditation for en gruppe medstuderende).
Ja — hvis du starter med den rene online-uddannelse, kan du til enhver tid tilkøbe den fysiske certificeringsdag på AYA House og få dit certificeringsbevis som mindfulness-instruktør.
Ja. Både de 8 grundelementer og undervisertræningen bygger på anerkendt mindfulness-forskning, og du får løbende referencer og baggrundsviden med, som du selv kan videreformidle til dine deltagere.
Ja, mange vælger uddannelsen alene for den personlige fordybelses skyld. Men du får samtidig alt, hvad du skal bruge, den dag du ønsker at undervise andre — nu eller senere.
Du har 14 dages fuld returret fra din tilmeldingsdato. Er uddannelsen ikke det rette for dig, får du det fulde beløb tilbage — ingen spørgsmål, ingen binding.
Modulerne åbner drypvis — der frigives ét nyt modul hver 14. dag, så du når at fordybe dig i hvert tema, inden det næste kommer til.
Klar til at blive
mindfulness instruktør?
Tag springet i dit eget tempo, hvor som helst fra — og få alt hvad du skal bruge for at begynde at undervise andre i mindfulness.

