Start
2. oktober 2026
Varighed
2 dage / 16 timer
Pris
3.500 kr.
Deltagere
Maks. 12
om kurset
Pawanamuktasana – Ledbefriende Dynamisk Yoga
Ønsker du at lære et gennemtestet system af ledbefriende dynamiske yogaøvelser, som styrker kroppens bevægelighed, forbedrer leddenes funktion og kan tilpasses alle mennesker? Dette 2-dages kursus giver dig en grundig forståelse af ledbefriende dynamisk yoga, som bygger på det klassiske yogasystem Pawanamuktasana.
Du lærer at undervise et komplet program med mere end 45 øvelser, som kan anvendes både på hold, i individuelle forløb og som udvalgte hjemmeøvelser. Gennem to intensive dage bliver du guidet gennem et system, som Camilla har undervist i og videreudviklet gennem mere end 10 år.
Afprøvet gennem tusindvis af undervisningstimer. Øvelserne har hjulpet mange mennesker til større frihed i kroppen, bedre bevægelighed og øget kropsbevidsthed.
Hvad er Pawanamuktasana?
Pawanamuktasana er et klassisk yogasystem, der består af en række enkle, dynamiske bevægelser med fokus på at frigøre kroppen for spændinger og skabe større bevægelsesfrihed. Navnet stammer fra sanskrit, hvor pawana betyder luft eller vind, og mukta betyder at frigive. Traditionelt forbindes systemet med kroppens naturlige udrensning, men i dag er det især kendt for sin positive effekt på led, muskler, balance, koordination og kroppens naturlige bevægemønstre. Ledbefriende Dynamisk Yoga bygger på disse principper og gør metoden let at forstå, undervise i og anvende i en moderne hverdag.
Indhold på kurset
På kurset lærer du at undervise et komplet program. Du går hjem med konkrete redskaber til straks at integrere ledbefriende dynamisk yoga i din egen undervisning.
Du får blandt andet:
Målet er, at du føler dig tryg ved at undervise metoden og inspirere andre til større bevægelighed, sundere led og mere frihed i kroppen – ét led ad gangen.
Hvem henvender dette kursus sig til?
Kurset henvender sig til yogalærere, fysioterapeuter, personlige trænere, bevægelsesundervisere, gymnastiklærere og andre fagpersoner, som ønsker et effektivt redskab til at fremme bevægelighed, mindske spændinger og understøtte sunde led.
Indhold på kurset
Hvad kan du forvente af kurset?
Du går hjem med både den teoretiske viden, praktiske erfaring og konkrete redskaber til straks at integrere ledbefriende dynamisk yoga i din egen undervisning.
Din underviser
Din underviser & guide på kurset
Camilla Juel Madsen er certificeret RYT 500-yogalærer og guider dig gennem hele kurset.

Camilla Juel Madsen
Hovedunderviser
Camilla Juel Madsen er certificeret RYT 500-yogalærer uddannet fra School of Santhi i Kerala, Sydindien, samt deltaget på AYA House yoga uddannelse, yin yoga og restorativ yoga kurser.
Siden 2015 har hun undervist tusindvis af yogatimer med særligt fokus på ledbefriende og transformerende yoga samt hatha- og yin-yoga. Hun har desuden undervist på yogaretreats og cykelrejser i Spanien og er medstifter & partner i AYA House.
Camilla er forfatter til bogen “Forandret for altid – fra knirkende krop til sunde led med yoga”. Gennem sin undervisning har hun udviklet Ledbefriende Dynamisk Yoga – en moderne formidling af Pawanamuktasana, som gør den klassiske metode tilgængelig og anvendelig for både undervisere og kursister.
spørgsmål & svar
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål til kurset så ring til os på 25 94 44 80 eller book en afklarende samtale med Camilla.
info
Praktisk information
Her finder du alt det praktiske om sted, pris, tilmelding og datoer for næste hold.

