AYA SCHOOL OF LIFE – stedet hvor læring og udvikling strækker sig gennem hele livet uanset alder. Udforsk og læs mere om vores uddannelser og kurser, som understøtter den evige rejse mod indsigt og transformation.

STARTER 15. SEPTEMBER 2025

AYA BREATHWORK
FOUNDATION

TAG PÅ EN REJSE MOD SELVOPDAGELSE OG INDRE VÆKST

Velkommen til AYA Breathwork Foundation, ledet af den anerkendte åndedrætsinstruktør og yogalærer Isa Raim.

Denne fordybelsesrejse er designet til dig, der ønsker at dykke ned i åndedrættets transformative kraft. Gennem intensiv praksis og teoretisk undervisning vil du lære at mestre åndedrætsteknikker, der fremmer fysisk, emotionel og spirituel heling.

Forløbet er for både nye og erfarne praktiserende inden for yoga og åndedrætsarbejde og er adgangsgivende til AYA Breathwork Uddannelsen.

STARTER 27. SEPTEMBER 2025

AYA FUNCTIONAL
NUTRITION UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET FUNCTIONAL NUTRITION VEJLEDER

Denne uddannelse bygger på principperne fra functional medicine, og du vil herigennem lære at bruge mad og livsstilsændringer som værktøjer til både egen og andres sundhed.

Uddannelsen er skræddersyet til dig, der ønsker at dykke ned i, hvordan kroppens komplekse systemer arbejder sammen, og hvordan vi gennem mad og bevidste valg kan skabe grundlaget for et langt og sundt liv.

Du får muligheden for at tage på en personlig sundhedsrejse, som både vil styrke dig selv og ruste dig til at inspirere andre i din praksis.

STARTER 10. OKTOBER 2025

AYA BREATHWORK
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET BREATHWORK FACILITATOR

Tag på en dybdegående og transformerende rejse med AYA Breathwork Uddannelsen, hvor du bliver undervist og trænet i Essence Breathwork® udviklet af Isa Raim.

Dette er en omfattende og længerevarende uddannelse, der vækker din indre visdom og giver dig redskaberne og kompetencerne til at facilitere helende åndedrætssessioner med hjerte og nærvær på en professionel og tryghedsskabende måde.

Med AYA Breathwork Uddannelsen skabes der rum for forløsning, selvindsigt og personlig vækst, så både krop og sind kan finde tilbage til balance.

STARTER 28. AUGUST 2026

AYA YOGALÆRER
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET YOGALÆRER OG -UNDERVISER

Vores yogalærer uddannelsen giver dig mulighed for at fordybe dig i praksis og formidling af yoga med særligt fokus på den indre rejse.

Du vil få en grundig indføring i både dynamisk hatha yoga og blid yin yoga, så du kan undervise i begge dele og en kombination af de to. Derudover vil du etablere eller videreudvikle din egen meditationspraksis, så du kan undervise i meditation og mindful yoga ud fra en solid egen praksis og indsigt.

Underviserne og gæstelærerene på denne uddannelse er blandt nogle af Danmarks dygtigste yogalærere og -undervisere: Illona Marquard, Lars Dam Damkjær, Isa Raim, Simon Krohn & Camilla Juel Madsen.

STARTER 4. SEPTEMBER2026

AYA MINDFULNESS
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET MINDFULNESS UNDERVISER & TRÆNER

Tag på en transformerende rejse ind i mindfulnessens og meditationens verden. Gennem uddannelsen får du den nødvendige viden, erfaring og personlige indsigt til at kunne undervise andre i mindfulness og meditation med autenticitet, nærvær og faglig tyngde. Samtidig styrker og fordyber du din egen praksis og personlige udvikling.

Hvis du drømmer om at gøre en positiv forskel for dig selv og andre mennesker og hjælpe dem til mere ro, balance og livskvalitet i en travl hverdag, kan denne uddannelse være det næste skridt på din vej.

STARTER 11. SEPTEMBER 2026

AYA YIN YOGA
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET YIN YOGA LÆRER

Få en grundig en indføring i yin yogaen, helt fra de grundlæggende principper med relevant anatomi og viden om bindevævet, til de mere subtile og meditative aspekter af praksissen, såsom brugen af åndedrættet som anker for opmærksomheden i stillingerne.

På denne grunduddannelse får du et solidt fundament, du kan arbejde videre med. Du får en grundig og grundlæggende viden, erfaring og indføring i yin yogaen, så du herfra kan vælge, hvordan du vil gøre den personlig. Måske har du allerede relevante kompetencer, som du kan integrere i din yin-undervisning, men det er ikke nødvendigt.

STARTER 15. SEPTEMBER 2026

DEN SPIRITUELLE
REJSE

HVOR SANDHED OG VISDOM ERFARES

Gennem meditation, stilhed, bevægelse og kontemplation inviteres du ind i en direkte erfaring af nærvær og en dybere erkendelse af sindets natur.

Her begynder noget at falde på plads.

Det, der først var ord, bliver til erfaring. Erfaring modnes til indsigt. Og indsigt åbner sig som en stille, levende visdom.

Den meditative tilstand bliver ikke længere noget, du træder ind i og ud af, men noget, der gradvist begynder at gennemtrænge dit liv. Som klarhed. Som ro. Som en mere stabil og medfølende måde at være i verden på.

STARTER 2. OKTOBER 2026

AYA PAWANAMUKTASANA KURSUS

OPDAG DEN LEDBEFRIENDE DYNAMISKE YOGA

Pawanamuktasana Yoga er en klassisk yogapraksis med enkle, dynamiske bevægelser, der frigør spændinger, øger bevægeligheden i kroppens led og skaber et mere frit flow af åndedræt og energi. Dette 2-dages kursus giver dig en grundig introduktion til serierne og deres mange anvendelsesmuligheder – både i din egen praksis og som inspiration til din undervisning.

Gennem praksis arbejder vi med de klassiske serier, deres opbygning, variationer og virkning. Du oplever på egen krop, hvordan de ledbefriende øvelser kan skabe større frihed, lethed og nærvær, og du får inspiration til, hvordan Pawanamuktasana kan integreres i andre yogaformer eller anvendes som en selvstændig praksis.

STARTER 9. OKTOBER 2026

AYA YIN YOGA
ADVANCED

TAG DIN YIN YOGA UNDERVISNING TIL NÆSTE NIVEAU

Dette overbygningsforløb, som er tilrettelagt for at inspirere dig og løfte din undervisning til et nyt niveau, bygger videre på din grundlæggende Yin Yoga uddannelse. Her lægger vi lag ovenpå på det fundament, der allerede er opbygget. Yvonne deler sin mangeårige erfaring og giver dig personlige forslag, idéer og teknikker, som kan integreres i din Yin Yoga undervisning.

Hver mødegang har vi en praksis med et nyt tema og undertema hvor Yvonnes favoritøvelser samtidig er integreret. Vi vil udvælge stillinger fra denne praksis, dykke ned i dem og se på udstyr og nye variationer. I grupper vil vi udvikle vores egne programmer.

STARTER 9. OKTOBER 2026

AYA BREATHWORK
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET BREATHWORK FACILITATOR

AYA Breathwork Uddannelsen giver dig mulighed for at fordybe dig i åndedrættets transformative univers og opdage det potentiale for indsigt, forløsning og livskraft, der kan opstå, når vi møder os selv.

Du vil gennem egen praksis erfare, hvordan åndedrættet kan skabe større kontakt til kroppen, regulere nervesystemet og åbne for nye lag af autenticitet og nærvær. Samtidig vil du udvikle evnen til at holde et trygt rum for andre, så du kan facilitere breathwork både i grupper og individuelle sessioner.

En uddannelse, der kan forandre den måde, du trækker vejret, lever og er til stede i livet på.

START 22.JANUAR 2027

AYA YOGA NIDRA
UDDANNELSE

BLIV CERTIFICERET YOGA NIDRA LÆRER

Denne uddannelse giver dybdegående kendskab til yoga nidra i teori og praksis og skaber fundament for at facilitere effektfulde og transformerende yoga nidra sessioner både i grupper og i en 1-1 yogaterapeutisk sammenhæng.

På denne uddannelse vil du med afsæt i din egen praksis samt grundig viden om yoga nidra og dens vigtigste komponenter, lære at sammensætte dine egne yoga nidra sessioner. Du vil også forstå og opleve effekten af yoga nidra både ud fra et yogafilosofisk og et videnskabeligt perspektiv.

Alle er velkomne på uddannelsen.

START NU MED DET SAMME

AYA ONLINE MINDFULNESS KURSUS

FÅ ØGET NÆRVÆR, OVERSKUD OG BALANCE I EN TRAVL OG PRESSET HVERDAG

Oplever du, ligesom mange andre, at det kan være svært at få hverdagen til at balancere? En hverdag med mange opgaver, arbejdspres og usikkerhed om fremtiden, som gør, at det at det at nå det hele og samtidig være nærværende, kan blive en udfordring?.

Dette online kursus kan hjælpe dig med til at øge dit nærvær overfor dine nærmeste og øvrige relationer, bevare ligevægten og overskuddet i pressede situationer samt styrke din evne til ikke at blive fanget i grublerier, bekymringer og uhensigtsmæssige tankemønstre.