STARTER 24. APRIL 2026

Lær at facilitere yoga nidra – en VEJ TIL DYB RO OG TRANSFORMATION

Yoga nidra er en yoga-terapeutisk, søvnbaseret meditationsteknik, der arbejder dybt i kroppen og sindet. Den afspænder nervesystemet, balancerer hormonsystemet og åbner for meditative tilstande, hvor bevidstheden vågner, og fastlåste mønstre og traumer kan forløses.

På denne uddannelse får du et dybdegående kendskab til yoga nidra – både som personlig praksis og som redskab til at guide andre. Du lærer at skabe trygge, nærværende og transformerende forløb – både i grupper og 1:1.

Du lærer at sammensætte dine egne yoga nidra-sessioner ud fra en virkningsfuld komposition af grundelementer, herunder åndedrætsteknikker, kropsscanning og visualisering. Det gør dig i stand til at guide frit, personligt og autentisk – inden for en tydelig og klassisk struktur, der ærer yoga nidra-traditionen og sikrer, at din guidning altid er sikker, etisk og effektfuld.

Uddannelsen giver dig redskaber til at forstå og rumme dybere bevidsthedstilstande – gennem din egen praksis, gennem yogafilosofiens perspektiver og gennem moderne viden om hjernebølger, hormoner og nervesystemet.

Du vil opleve en post-lineage tilgang, hvor traditionen bæres videre uden dogmatiske rammer, og en naturbaseret dimension, hvor elementer, symbolik og visualiseringer fra naturen inddrages i praksis – ligesom naturen udforskes som et rum for yoga nidra.

Yoga nidra har rødder i de gamle yogiske og tantriske traditioner, hvor den blev brugt som en vej til indre erkendelse og forening af krop, sind og bevidsthed. I dag bruges yoga nidra både som dyb meditativ praksis og som et praktisk redskab til ro, restitution og balance i en travl hverdag.

Mange oplever, at yoga nidra naturligt fører dem ind i en dyb meditativ tilstand – uanset erfaring. Teknikken anvendes også i terapeutiske sammenhænge til at reducere stress, angst, depression og PTSD.

INDHOLD PÅ YOGA NIDRA uddannelseN

Denne uddannelse indeholder både praksis, filosofi og teori. Uddannelsen tager ikke afsæt i en manuskript-baseret tilgang, som er almindeligt i nogle former for yoga nidra. Hensigten er, at du skal opbygge kompetencer og forstå teknikken på et så grundigt niveau, at du kan komponere dine egne yoga nidraer, tilpasse dem til bestemte målgrupper og bruge teknikken mere intuitivt i forskellige sammenhænge.

  • Fordybelse af egen praksis i yoga nidra, så du kan undervise med afsæt i en dybt forankret kropslig og mental forståelse.
  • Mestring af de vigtigste komponenter i yoga nidra herunder afspændingsteknikker, åndedrætsteknikker, forskellige kropsscanninger, visualisering og integration.
  • Forståelse for at sekvensere og komponere en sikker og effektiv yoga nidra praksis med respekt og forståelse for dybere bevidsthedstilstande.
  • Afspændingsteknikker, mantraer og fysiske øvelser som optakt til yoga nidra.
  • Træning i at holde rum, bruge din stemme og finde dit eget sprog.
  • Praktisk erfaring med at guide andre i yoga nidra.

Hvem henvender YOGA NIDRA UDDANNELSEN sig til?

Denne uddannelse er oplagt at tage som en overbygning for yoga- og meditationslærere, der vil skabe mere meditativ fordybelse i kombination med andre praksisformer. Den er også velegnet til terapeuter, kropsbehandlere o.l. der vil bruge yoga nidra som et yogaterapeutisk redskab i grupper eller i 1-1 sessioner. Uanset dit ståsted er du velkommen.

EARLY BIRD PRIS

12.500 kr.

Normalpris 14.500 kr.

  • 50+ timers certificeret Yoga Nidra yogalærer uddannelse
  • 6 undervisnings- og træningsdage
  • 1 certificeringsdag

  • Adgang til lydfiler og online materialer

  • Afslutningsceremoni
  • Manual til uddannelsen
  • 3 måneders gratis AYA House medlemskab
  • Stærkt fællesskab & netværk
  • Maks. 16 deltagere

MØD DIN UNDERVISER & GUIDE PÅ UDDANNELSEN

Illona Marquard er cand. mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer. Hun specialiserer sig i dyb transformerende praksis, der vækker bevidstheden og skaber en intens opvågning til nuet gennem bl.a. vejrtrækningsteknikker, meditation, mantra og bevægelse.

Hendes undervisning trækker på mere end 15 års yoga- og meditationspraksis, yogalæreruddannelser i bl.a. yoga nidra, kundalini og yin yoga, shamanistisk praksis, individuel oplæring i en vestlig mystisk tradition samt et liv i bevægelse med elite springgymnastik, dans og kampsport.

Illona har undervist intensivt i yoga nidra i de sidste fem år og er uddannet i yoga nidra både hos Uma og Nirlipta Tuli samt hos Kamini Desai/Amrit Yoga Institute.

Illona underviser til daglig i AYA House og er hovedunderviser på AYA Yogalæreruddannelse. Herudover underviser hun på retreats og workshops samt på online platformen Yogastream.

ONLINE Informations- og spørgeaften med Illona

Onsdag den 10. februar 20:00 – 21:00

Kom med til online informations- og spørgeaften om AYA Yoga Nidra Uddannelsen.

Denne uddannelse giver dybdegående kendskab til yoga nidra i teori og praksis og skaber fundament for at facilitere effektfulde og transformerende yoga nidra sessioner både i grupper og i en 1-1 yogaterapeutisk sammenhæng.

På denne uddannelse vil du med afsæt i din egen praksis samt grundig viden om yoga nidra og dens vigtigste komponenter, lære at sammensætte dine egne yoga nidra sessioner. Du vil også forstå og opleve effekten af yoga nidra både ud fra et yogafilosofisk og et videnskabeligt perspektiv.

Kom og hør mere på denne aften med Illona Marquard.

FILOSOFISK & TEORETISK INDHOLD PÅ UDDANNELSEN

På uddannelsen vil der blive undervist i og gennemgået en række filosofiske og teoretiske emner, som er relevante i forhold til yoga nidra. Klik på overskrifterne nedenfor og læs mere.

Yoga nidras historie samt dets yogafilosofiske og mytologiske fundament. Viden om yoga nidras opbygning og enkelte komponenter.

Kendskab de forskellige bevidsthedstilstande i meditation ud fra et yogisk perspektiv

Viden om relevante yogafisosofiske begreber herunder koshaer, chakraer, karma, samskaras og moksha.

Forståelse for at arbejde med Sankalpa eller intention i yoga nidra

Viden om nervesystemet og yoga nidraens påvirkning af dette.

Basal viden om hjernens anatomi og aktivitet under yoga nidra, herunder kendskab til hjernebølger.

Viden om yoga nidra i relation til stress, søvnløshed og andre psykiske lidelser.

YOGA NIDRA uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af tre dele som tilsammen udgør hele uddannelsen. De tre dele består af 2 undervisningsmoduler med i alt 6 undervisnings- & træningsdage med din underviser; læsning & træning på egen hånd samt 1 certificering- & afslutningsdag.

UNDERVISNING

6 dage

2 moduler á 3 dage &
1 modul á 1 dag


Denne del består af face-to-face undervisning og praksis i uddannelsens teori og indhold.

TRÆNING

Egen læsning & træning

Ca. 2,5 timer om ugen på læsning og egen praksis

Du får en læse- og træningsplan til hvert modul. Mellem undervisnings-modulerne læser og træner du på egen hånd og eventuelt i en studiegruppe.

CERTIFICERING

1 dag

Certificering & afslutningsceremoni

Sidste trin på rejsen runder uddannelsen af med en prøve og certificering samt et afslutningsritual.

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål til uddannelsen eller der er andet du er i tvivl om så ring til os på 25 94 44 80 eller book en rådgivningssamtale ovenfor.

Vi anbefaler at have prøvet yoga nidra inden du starter på uddannelsen og det er en fordel at have grundlæggende erfaring med meditation. Det kan dog sagtens lade sig gøre at starte på uddannelsen uden tidligere erfaring. Især hvis du er motiveret for at praktisere yoga nidra derhjemme, så du etablerer et erfaringsgrundlag, du kan undervise ud fra.

Ved angst, depression eller andre psykiske lidelser, skal du selv være i stand til at håndtere dem, da vi ikke kan tage særlige hensyn. Vi vil under alle omstændigheder gerne informeres om dette, inden du starter, så tag gerne kontakt – også hvis du er i tvivl. Når det er sagt, er yoga nidra en god og terapeutisk praksis i forbindelse med psykiske lidelser og det vil formentlig være gavnligt at praktisere derhjemme.

Som udgangspunkt skal du deltage på alle moduler for at kunne gå til den afsluttende prøve og blive certificeret yoga nidra lærer. Hvis du imidlertid er forhindret i at deltage af den ene eller anden grund, kan du kontakte os for en eventuel aftale om at indhente det forsømte.

Ved stress, skal du selv være i stand til at håndtere dem, da vi ikke kan tage særlige hensyn. Vi vil under alle omstændigheder gerne informeres om dette, inden du starter, så tag gerne kontakt – også hvis du er i tvivl. Når det er sagt, er yoga nidra en god og terapeutisk praksis i forbindelse med stress og det vil formentlig være gavnligt at praktisere derhjemme.

Ud over undervisningsdagene skal du forvente at bruge 2-3 timer om ugen på læsning, personlig praksis og gruppearbejde.

Ja, denne uddannelse kvalificerer dig til at undervise selvstændigt i yoga nidra baseret på uddannelsens indhold.

Det kræver at du afleverer en kort skriftlig opgave med et yoga nidra manuskript eller lydoptagelse og guider en kort yoga nidra til den praktiske certificering. 

Det kræver at du afleverer en kort skriftlig opgave med et yoga nidra manuskript eller lydoptagelse og guider en kort yoga nidra til den praktiske certificering. 

Fysiske skavanker er som udgangspunkt ikke et problem, da yoga nidra er for alle. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.

Der vil blive oprettet en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan arrangere samkørsel og i det hele taget kommunikere undervejs. Hvis du ikke kommer i egen bil, kan du også tage med offentlig transport til AYA House.

Praktisk information

Sted

AYA House, Danstrupvej 27G, 3480 Fredensborg.

Pris

Early Bird pris 12.500 kr. indtil den 1. februar 2026.
Normalpris 14.500 kr.

OBS! Mulighed for at opdele betalingen i 2 rater á 6.250 kr. (Early Bird pris) ved betaling med kort.

Første rate betales ved tilmelding. Sidste rate betales den 29/5-26.

Antal deltagere

Maks. 16 deltagere pr. hold.

DIN Underviser

Din guide og underviser på uddannelsen er Illona Marquard.

FYSISK UNDERVISNING

Uddannelsen indeholder 7 dage i alt med fysisk fremmøde og certificering, som er fordelt på følgende måde:

  • 2 moduler á 3 dage
  • 1 certificeringsdag m. ceremoni

Der kan medbringes egen mad på dagene eller kan bestilles via AYA House på alle dagene samlet. Mulighed for overnatning i nærheden.

Alle fysiske undervisningsdage kl. 9.00 – 17.00 med mindre andet er angivet nedenfor.

Datoer NÆSTE HOLD

MODUL 1:
24. – 25. april 2026

MODUL 2:
22. – 23. maj 2026

MODUL 3:
12. – 13. juni 2026

CERTIFICERING:
19. juni og 20. juni 2026*

CEREMONI:
20. juni 2026**

* Du deltager kun på én af certificeringsdagene kl. 9 – 15
** Alle deltager til den afsluttende ceremoni kl. 16.30 – 18.00