uddannelser & kurser

aya yoga uddannelse

Bliv certificeret yogalærer og fordyb dig i yogaens univers — en 200+ timers grunduddannelse i hatha og yin yoga, meditation og åndedræt.

Start

28. august 2026

Varighed

200+ timer / ca. 8 mdr.

Pris

36.500 kr.

Deltagere

Max. 20

om udannelsen

Bliv certificeret yogalærer & FORDYB DIG I YOGAENS UNIVERS

En yogauddannelse hos AYA House giver dig mulighed for at fordybe dig i yogaens praksis, teori og filosofi – og samtidig opbygge et solidt fagligt fundament for at undervise andre.

Gennem oplevelsesbaseret undervisning og egen praksis lærer du yoga indefra. Du får en grundig indføring i Hatha Yoga og Yin Yoga og bliver fortrolig med både praksis, teori, filosofi og formidling. Gennem egen praksis udforsker du blandt andet meditation og åndedræt, mens du opbygger en solid faglig forståelse af anatomi, alignment, bevægelseslære og nervesystemet. Særligt arbejdet med nervesystemet giver dig en dybere forståelse af, hvordan yoga påvirker krop og sind, og hvordan denne viden kan integreres i din undervisning.

Teori og filosofi formidles på et højt fagligt niveau af undervisere, der hver især bringer specialiseret viden og erfaring fra deres fagfelt ind i uddannelsen. Du møder dermed yoga fra flere perspektiver og får mulighed for at forstå både den traditionelle yogafilosofi og den moderne viden, der kan nuancere og kvalificere din undervisning.

En vigtig del af uddannelsen er at udvikle din egen praksis og din egen stemme som underviser. Vi tror på, at god undervisning udspringer af personlig erfaring og forankring. Derfor inviteres du til at udforske yogaens mere meditative og yogaterapeutiske dimensioner gennem blandt andet åndedræt, mantra, stilhed, Yoga Nidra, ceremonielle rum og kundalini-inspireret yoga.

På uddannelsen får du mulighed for at gå i dybden med undervisernes forskellige ekspertområder og med yogaterapeutiske temaer som åndedræt og nervesystem, smertehåndtering, stress og smerter samt udvikling af bevidsthed. Det giver dig et helhedsorienteret og professionelt fundament, som du kan bygge din egen undervisning videre på.

Du får således ikke blot konkrete redskaber til at undervise i yoga. Du får mulighed for at fordybe din egen praksis, udvide din forståelse af yoga og udvikle din egen måde at formidle den videre på.

Hvem henvender vores yoga instruktør uddannelse sig til?

En anerkendt yoga uddannelse som denne er både for dig der ønsker at blive yogalærer og for dig som ønsker at fordybe din egen yoga- og meditationspraksis. Den foregår i AYA House, som ligger omgivet af natur og skov lige uden for Fredensborg.

PRIS

36.500 kr.

Normalpris 36.500 kr.
Normalpris 36.500 kr.
  • 200+ timers certificeret yogalærer uddannelse

  • 18 undervisnings- og træningsdage
  • 3 dagsretreat
  • 1 certificeringsdag

  • Manual & litteraturliste
  • 9 måneders gratis AYA House medlemskab
  • 4 måneders gratis adgang til YogaStream
  • Stærkt fællesskab & netværk
  • Maks. 20 deltagere
uddannelsens indhold

Indhold på vores yoga uddannelse

Uddannelsen dækker bredt over praksis, teori og formidling — her er et overblik over de centrale temaer, du kommer omkring undervejs.

  • Udvikling af din rolle som yogalærer – formidling, etik og personlig stil.

  • Yogafilosofi og yogahistorie.

  • Yogastillinger, alignment, tematisering og sekvensering inden for både Hatha Yoga og Yin Yoga.

  • Åndedræt – forståelse af åndedrættet og grundig erfaring med pranayama og åndedrætsteknikker.

  • Mantra – grundlæggende forståelse af mantrameditation og brug af lyd i undervisningen.

  • Bindevæv – viden om fascier i relation til Yin Yoga og Hatha Yoga.

  • Kinesisk medicin – grundlæggende kendskab til meridianbaner og organer i relation til Yin Yoga.

  • Meditation – meditationsteknikker fra mindfulness og den yogiske tradition med afsæt i en solid egen praksis og forståelse for den meditative tilstand.

  • Afspænding – at guide den afsluttende afspænding samt simple kropsscanninger med inspiration fra Yoga Nidra.

  • Yogaanatomi og bevægelseslære – herunder både den fysiske krop og energilære (chakraer, energikanaler m.m.).

  • Nervesystemet, stress og smerter – grundlæggende viden om nervesystemet og smertesystemet i relation til yoga og meditation.

  • Særlige behov – grundlæggende kendskab til yoga for personer med særlige fysiske eller mentale behov).

Med i uddannelsen

Manual & videobibliotek

To redskaber, du kan vende tilbage til igen og igen — også længe efter uddannelsen er slut.

Manual

På uddannelsen får du udleveret en manual, der indeholder den vigtigste teori og filosofi samt alle yogastillingerne fra uddannelsen. Manualen fungerer som din grundbog under uddannelsen og som et relevant opslagsværk, du kan vende tilbage til efterfølgende.

Videobibliotek

Du får desuden adgang til et videobibliotek med grundige gennemgange af alle Hatha Yoga-stillinger samt en række af uddannelsens teoretiske oplæg.

mød din hovedunderviser

Illona byder dig velkommen

Hør Illona fortælle om uddannelsens indhold, og hvem den henvender sig til — inden du tilmelder dig informationsaftenen herunder.

mød holdet

Mød dine undervisere og gæstelærere

Med til at guide og undervise dig på uddannelsen har du de erfarne yogalærere og -undervisere Illona Marquard, Lars Damkjær og Isa Raim. Udover disse undervisere vil der på udvalgte dage også komme spændende og inspirerende gæstelærere såsom Simon Krohn og Camilla Juel Madsen.

Illona
Marquard

Underviser

lllona Marquard er Cand. Mag. og selvstændig yoga- og meditationslærer. Hendes undervisning trækker på 20 års yoga- og meditationspraksis, elite gymnastik og kampsport og en lang række yogalæreruddannelser i bl.a. kundalini, yin og yoga nidra. Hun specialiserer sig bl.a. i yogafilosofi, bevidsthed og dyb transformerende praksis.

Lars
Damkjær

Underviser

Lars Damkjær har mere end 25 års personlig og professionel erfaring med meditation og yoga. Han er cand. comm. og uddannet MBSR instruktør, coach, mentaltræner og yin yogalærer, og har bl.a. skrevet bogen “Mindre stress, mere nærvær” samt står bag meditationsappen Nærvær.

Isa
Raim

Underviser

Isa Raim er en solid og erfaren yogalærer og en hjertelig nomade, der søger inspiration og vækst. Med en professionsbachelor i fysioterapi og 5 års erfaring som rehabiliteringsterapeut omsætter han sin viden om kroppen i en holistisk og anatomisk funderet bevægelseslære og alignment.

gæstelærer på udvalgte dage

Simon
Krohn

gæstelærer

Simon Krohn er en anerkendt yogalærer med en E-RYT 500-certificering hos Yoga Alliance. Han har en kandidatgrad i filosofi og har studeret yoga og yogafilosofi i Indien, Australien og USA. Simon underviser som gæstelærer på én dag i løbet af uddannelsen.

Camilla
Juel Madsen

gæstelærer

Camilla Juel Madsen er yogalærer, foredragsholder og selvstændig erhvervskvinde, specialiseret i dynamisk mobilitetsyoga. Som partner i AYA House underviser hun desuden i Hatha, Yin og Restorativ yoga. Camilla underviser som gæstelærer på to halve dage på uddannelsen.

informationsaften

Informations- og spørgeaften med Illona, Isa & Lars

Kom med til informations- og spørgeaften i AYA House om AYA Yoga uddannelsen med underviserne Illona, Isa & Lars, hør alt om uddannelsen, og få svar på de spørgsmål du har.

For mig svarede det til en rejse, man ikke ville hjem fra eller et fantastisk eventyr, hvor man ikke kan vente med, at vende den næste side. Underviserne er fantastisk dygtigere og inspirerende. De rummer på så meget viden og ikke mest nærvær, som de formår at formidle på en dragende og meget lærerig måde.

Carina

Det har på alle måder været et fantastisk forløb. De dygtige og engagerede lærere, har med hver deres særlige kompetence og personlighed, ført og guidede os ind i et univers fyldt med krop, sjæl og ældgammel visdom på en let og humoristisk måde, og mødt alle os yogier lige i hjertet ❤️

Sus

Retreatdagene har givet mig vidunderlige og lærerige indsigter, ro, glæde og energi. Der har været oplevelser som hjælper mig med at kunne leve mit fulde potentiale. Der har været stort fokus på egenpraksis, dvs “teach what you know”, så det har været særligt vigtigt at lære det på egen krop.

Rikke

Det har været livsforandrende. Vi har fået så mange guldkorn fra tre unikke yogalærere. Yogaens verden har foldet sig langt større ud end jeg havde forestillet mig. Både sjæleligt, mentalt og kropsligt. Jeg har elsket hvert minut, og vil fortsætte min VEJ med større indsigt, dybde, viden og glæde.

Camilla

Hør UNDERVISERNE fortælle lidt om sig selv her…

Få en kort intro af underviserne her. Hvis du ønsker at høre mere om uddannelsen, er du velkommen til at ringe og tale med os eller én af underviserne eller komme til vores næste online informations- og spørgeaften.

opbygning

Yoga uddannelsens opbygning

Yoga uddannelsen består af fire søjler som tilsammen udgør uddannelsens mere end 200 timers curriculum. Alt sammen fordelt over ca. 8 måneder og med 2 lærere på stort set alle undervisningsmodulerne.

UNDERVISNING

18 dage

9 moduler
á 2 dage

Denne del består af face-to-face undervisning og praksis i uddannelsens teori og indhold.

TRÆNING

Egen læsning & træning

Min. 3 timers læsning & træning mellem hvert modul

Mellem undervisnings-modulerne læser og træner du på egen hånd og i din studiegruppe.

RETREATS

3 dage

3 dagsretreats uden
overnatning

Fordybelse i yoga og meditation og refleksion over din indre rejse med bl.a stilhed og ceremonielt arbejde.

CERTIFICERING

1 dag

Afslutning og
certificering

På dette sidste trin på rejsen runder vi uddannelsen af med en certificering.

Curriculum

Oversigt over curriculum

Uddannelsen er bygget op omkring mere end 200 timers undervisning, træning, praksis og læsning i de grundlæggende praksisser og filosofier i yoga.

Hatha, yin yoga, meditation, pranayama, kundalini-inspireret yoga, yoga nidra og ceremonielle rum. Guidet praksis i disse teknikker og yogateoretisk forståelse af, hvordan de undervises.
Yogafilosofi, chakrer og energisystem, buddhistisk filosofi & psykologi, yogisk etik, bevidsthed, personlig udvikling og satsang.

Yogaanatomi, alignment, kropsforståelse, viden om hjernen og nervesystemet, meridianbaner og kinesisk medicin.

Sekvensering, tematisering, sprogbrug, personlig stil og stemme, justering & brug af rekvisitter, etik for undervisere.
Læsning, træning i studiegrupper, egen praksis & træning, deltagelse i yogaklasser, online læring og refleksion.
spørgsmål & svar

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål så ring til os på 25 94 44 80 eller book en rådgivningssamtale.

Vi anbefaler at have grundlæggende erfaring med yoga inden du starter på uddannelsen ved fx at have dyrket yoga i minimum 6 måneder. Det kan dog godt lade sig gøre at starte uden tidligere erfaring, hvis du er motiveret for at gøre en særlig indsats i starten.
Som udgangspunkt skal du deltage på alle moduler for at kunne gå til den afsluttende prøve og blive certificeret yogalærer. Er du forhindret, kan du kontakte os for en eventuel aftale og plan for at indhente det forsømte.

Hele uddannelsen indeholder 20 hele face-to-face undervisningsdage fordelt over ca. 8 måneder samt to certificeringsdage. Mellem modulerne skal du forvente ca. 3–5 timer om ugen på træning, gruppearbejde og egen praksis.
Du er velkommen til at deltage udelukkende for at fordybe din egen praksis. I så fald behøver du ikke tage den afsluttende eksamen, og du vil ikke modtage dit certifikat.
Det kan du vælge at gøre, men det er ikke nødvendigt. Du vil på uddannelsen indgå i gruppearbejde, som vil fungere som støtte for din udvikling som yogalærer.

Mindre fysiske skavanker er som udgangspunkt ikke et problem, da uddannelsen er inkluderende. Ved stress, angst, depression eller andre psykiske lidelser, skal du selv være i stand til at håndtere dem — tag gerne kontakt på forhånd, hvis du er i tvivl.

Ja, denne uddannelse kvalificerer dig til at undervise selvstændigt i yoga baseret på uddannelsens indhold.
Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan arrangere samkørsel. Du kan også tage med offentlig transport til AYA House.

Praktisk information

sted

AYA House, Danstrupvej 27G, 3480 Fredensborg.

Parkering på P-pladsen til højre for AYA House indgangen.

pris

Prisen pr. deltager er 36.500 kr.

Mulighed for at opdele betalingen i 5 rater á 7.300 kr. (early bird pris) ved betaling med kort. Første rate betales ved tilmelding. Resten betales 31/8, 30/9, 31/10 og 30/11.

antal deltagere

Maks. 20 deltagere pr. hold.

Undervisere & gæstelærer

Illona Marquard, Lars Damkjær, Isa Raim, Simon Krohn (gæstelærer) & Camilla Juel Madsen (gæstelærer).

Der vil være 2 undervisere/gæstelærere på flere af modulerne. Illona vil være den gennemgående underviser på hovedparten af modulerne.

Undervisning

Alle uden overnatning og mad. Herudover én certificeringsdag med mad. Der kan medbringes egen mad eller bestilles via AYA House. Alle undervisningsdage kl. 9.00–17.00.

retreats

3 retreats á 1 dag uden overnatning og inkl. mad. Mulighed for overnatning i nærheden.

Datoer

Modul 1 28.–29. august 2026
Modul 2 18.–19. september 2026
Modul 3 23.–24. oktober 2026
Dagsretreat 1 25. oktober 2026
Modul 4 27.–28. november 2026
Modul 5 8.–9. januar 2027
Modul 6 12.–13. februar 2027
Modul 7 5.–6. marts 2027
Dagsretreat 2 7. marts 2027
Modul 8 9.–10. april 2027
Modul 9 14.–15. maj 2027
Dagsretreat 3 16. maj 2027
Certificering & afslutning 4.–6. juni 2027*

*Du deltager kun på én af certificeringsdagene men bedes reservere alle dage indtil uddannelsen er startet og dagene fordelt.