Benedikte Holm Bøgelund

Benedikte Holm Bøgelund

Stress- og trivselsmentor, ergoterapeut, yogalærer

Trives du?

Løber du stærkt men er i tvivl, om du løber i den rigtige retning? Bruger du dig selv bedst muligt? Lever du dét liv, du ønsker?

Mange af os føler os fanget i hamsterhjulets krav og forventninger. Hverdagen er også tit præget af afbrydelser, multitasking og tilrådighedskultur.

Det kan føles som om hjernen koger og vi lukker ofte af for vores krops råb om hjælp. Så kæmper vi, løber stærkere, dulmer eller pleaser lidt mere. Vi kan ikke længere mærke, hvad vi reelt har brug. Det gode er, at vi kan træde en ny sti – det kræver kompas og de rette værktøjer. Vi skal turde stoppe op og lytte til vores kloge krop.

Stress er en overbelastning af vores nervesystem, så vi skal lære at bruge vores hjerne smart – uden at slide den op. Vi kan skrue ned for autopiloten og amygdala, tage styringen tilbage og skabe gode arbejdsbetingelser for vores hjerne og trivsel.

Hvis vi øger vores selvindsigt, ser vores styrker og forstår psykologien bag vores adfærd og mønstre, kan vi lettere rette op i tide. Hvis vi følger vores indre GPS og er tro mod vores værdier, øger det vores mentale sundhed.

Vores egentilstand, selvindsigt og prioriteringer er nemlig altafgørende for, om vi oplever glæde, lethed, mening og trivsel.

Benedikte brænder for at være den kærlige guide, der støtter andre til at stoppe op, justere deres liv og gå deres sande livsvej –med hjertet forrest. Hun kombinerer samtale, undervisning, øvelser og bevægelse – og giver helt konkrete planlægningsværktøjer til hverdagen. Hun tilbyder individuelle sessioner, oplæg og kurser i AYA House, i Hillerød og online.