Loading Events

Qigong udtales ”tji-gång” og er en blid stående praksis der skaber flow i kroppen og lethed i sindet.

Når energien (qi’en) flyder frit og balanceret gennem kroppen, føler vi os sunde og i harmoni. Hvis energien (qi’en) er ophobet eller stagneret, kan det føre til ubehag og sygdom. Gennem Qigong øvelser arbejder vi med at bevæge og balancere energien (qi’en) for at opnå et bedre helbred og mere velvære.

I dette 6-ugers forløb kan du opleve qigong på din egen krop. Du guides ind i en rolig og ukompliceret praksis, hvor vi arbejder med tre nøglepunkter: kroppen i bevægelse, åndedrættet og sindets nærvær.

Du bliver introduceret til grundprincipperne i Qigong og lærer en qigong-serie, du kan tage med dig videre, så Qigong efter de 6 uger også kan leve som en enkel og let praksis i din hverdag derhjemme.

Alle kan være med. Bevægelserne er langsomme og udføres som udgangspunkt stående og helst uden anstrengelse. Mange omtaler Qigong som meditation i bevægelse. Dit nervesystem vil elske det! Og har du skavanker, er de ikke en forhindring for at være med her.

Forløbet foregår i en af de dejlige sale her i AYA House og vi anbefaler, at du møder op i løst, behageligt tøj og gerne med indendørs træningssko.

Du kan glæde dig til:

  • En rolig, flydende og oplevelsesbaseret praksis med fokus på at bevæge din indre livsenergi.
  • Blide bevægelser, der inviterer til afspænding, nærvær og kropsbevidsthed.
  • En enkel struktur du kan tage med hjem eller ud i naturen. (Styrken i Qigong ligger i enkeltheden).

Vi mødes over 6 uger hver onsdag i salen GAYA, som ligger i underetagen i AYA House.

Om Miv:
Miv er uddannet qigong‑instruktør med en treårig baggrund i den kinesiske bevægelseskunst. Derudover har hun en fireårig psykoterapeutisk uddannelse og er certificeret underviser i både Yoga Nidra og Mindfulness. Hendes undervisning er erfaringsbaseret og forener krop, sind og nærvær i et helhedsorienteret udtryk.

Alle er velkomne på forløbet – og AYA medlemmer deltager med 50% rabat.

Tilmeld dig her

Go to Top