Indlæser Begivenheder

“Hvad er det der yoga egentlig for noget?”

Har du aldrig prøvet yoga før? Eller er du nysgerrig på, hvad yoga kan gøre for dig?

Dette forløb er specielt for mænd i alle aldre, som gerne vil prøve yoga i trygge rammer sammen med andre mænd. Du behøver hverken være smidig, erfaren eller i god form for at være med – alle kan deltage, og vi tager hensyn til den enkelte. Holdet er et lukket herrehold, så gruppen følges ad gennem hele forløbet.

Hvad kan du forvente?

Gennem 8 uger får du en rolig og grundig introduktion til forskellige yogaformer:

– Hatha Yoga
– Flow Yoga
– Yin Yoga
– Yoga Nidra (dyb afspænding)

Vi starter stille og roligt og bygger gradvist op. Undervejs vil du opleve bevægelse, stræk, styrke, åndedrætsøvelser, meditation og afspænding.

En af deltagerne fra vores eksisterende herrehold kommer forbi og fortæller om, hvad yoga har betydet for ham, og hvordan det har påvirket hans hverdag.

Hvad kan yoga gøre for dig?

En kommentar, vi ofte hører, er: “Jeg er så stiv og usmidig, at jeg ikke kan gå til yoga.” Men netop derfor er dette forløb en oplagt mulighed for dig. Yoga kan blandt andet hjælpe med at:

– Øge smidighed og bevægelighed
– Mindske stress og uro
– Forbedre søvn og restitution
– Styrke balancen
– Skabe mere ro og nærvær i hverdagen

Det kan være, at dit golfsving bliver bedre, at det bliver nemmere at holde balancen på cyklen, eller at løbe- eller gåturen bliver sjovere. Måske står du også mere stabilt på padelbanen. Uanset hvad, tager de fleste noget godt med sig fra en yogatime.

Læs mere om Helle her.

Læs mere om Carina her.

Tilmeld dig her

Go to Top