Til Somatisk Yoga ærer og skaber vi kontakt til vores indre rytmer og udtryk. Det er en praksis, der fremmer kropsbevidsthed og bygger tillid til kroppens egen evne til at finde balance og heling.
De somatiske bevægelser sanses og formes indefra, uden afhængighed af en ydre autoritet. Vi undersøger asanas (yogastillinger) som førstehåndsoplevelser af kroppen i bevægelse.
Du vil nænsomt blive guidet til at udforske jordens kontakt samt naturlige bevægelser som spiraler, rokken, at læne ind, række ud og skubbe ned. Bevægelser, der er formende for vores bevægelsesudvikling og som styrker vores evne til at møde kroppen og sindet, som det er – her og nu.
I første del af forløbet undersøger vi mødet med jorden og naturlige bevægelser. Med disse tilgange udforsker vi i den anden del af forløbet områder i kroppen, hvor vi ofte kan opleve at gribe fat, miste kontakten eller fastlåste.
Datoer:
5/2-2025
12/2-2025
19/2-2025
26/2-2025
5/3-2025
12/3-2025
Alle onsdage kl. 10.45 – 12.00.
Din underviser – Anita Glenny
Anita underviser i somatisk yoga, en praksis, der udforsker kroppens naturlige bevægelser og skaber forbindelse til vores indre rytmer og udtryk. I øjeblikket er hun under uddannelse og supervision i yogaSOMATICS, en eksperimentel praksis, der både former hendes egen udvikling og den måde, hun underviser på.
Anitas yogarejse begyndte for mere end 10 år siden med Vinyasa Flow, hvor hun blev tiltrukket af den klare struktur, de tydelige instruktioner og det dynamiske tempo. Efter nogle års praksis begyndte strukturen dog at føles begrænsende og mindre fri.Det satte gang i en rejse, der førte hende til vigtige møder med Birgitte Gorm Hansen, som blev vejen ind til yogaSOMATICS.
Anita har videreuddannet sig hos Birgitte Gorm Hansen i Open Flow og Yoga for det udfordrede nervesystem samt gennemgået en Yoga Alliance-certificeret grunduddannelse v. Ann-Charlotte Monrad, Prana Yoga Shala.