Claus Juel Madsen

Meditation & mindfulness

Claus har mediteret siden 1996, hvor han i slutningen af en længere jordomrejse tog på sit første 10-dages meditations- og stilhedsretreat.

Et retreat, der viste ham, at mange af de svar, ikke bare han selv søger, men som mange af os andre også søger, og den dybere glæde og balance, vi længes efter, ikke skal findes uden for os selv, men findes og er tilgængelige i os selv.

Det første retreat var en livsændrende oplevelse, der ikke bare blev starten på hans egen meditationspraksis, men også tændte et dybfølt ønske om at dele de mange positive effekter ved meditation og mindfulness med andre.

Claus er certificeret mindfulnessinstruktør og lever og ånder i dag for at lære og træne andre i meditation og mindfulness. Han tager fortsat med jævne mellemrum på 10-dages meditations- og stilhedsretreats.

Foruden dette er Claus certificeret Leadership Coach, partner og direktør i AYA House og arbejder samtidig i sin og sin hustrus fælles virksomhed, Body Mind Consulting.

Privat bor Claus i Fredensborg og er gift med Camilla, som han har tre voksne børn sammen med.

.