Illona Marquard
Yoga reset
For Illona er yoga og meditation en transformerende praksis, der giver adgang til en tilstand af nærvær og forbundethed, som findes i os alle. Hendes undervisning trækker på 15 års yoga- og meditationspraksis, flere forskellige yogalæreruddannelser samt et liv i bevægelse med elite springgymnastik, dans og kampsport.
I sin undervisning inddrager hun teknikker som pranayama, mantra, yoga nidra og kriya for at stimulere energi og facilitere en oplevelse af flow og meditation.
Yogafilosofi indgår ofte i hendes undervisning, hvor hun bl.a. trækker på erfaringer to års ophold i Indien, shamanistisk praksis, bevidsthedsarbejde og studier i filosofi og humaniora på universitet.
Yoga reset har til formål at nulstille kroppen, sindet og nervesystemet, så du kan indlede weekenden med ny energi, nærvær og ro.
Undervisningen består af effektfulde yogiske teknikker herunder åndedrætsøvelser, dynamisk bevægelse med inspiration fra kundaliniyogaen, yin yoga stræk og yoga nidra.