9D Breathwork med blid gong med Ceciia Aurelia Katz

9D Breathwork – en oplevelse ud over det sædvanlige
Hvad sker der, når du giver slip på kontrollen, lukker øjnene og lader åndedrættet føre dig et sted hen, hvor tankerne ikke længere fylder det hele?

9D Breathwork er en intens og dybt sanselig oplevelse, hvor åndedræt, musik, lydfrekvenser og hypnotisk guidning arbejder sammen og skaber rammerne for en helt særlig indre rejse. Med høretelefoner og øjenmaske bliver du omsluttet af et imponerende lydunivers, mens du guides gennem en kraftfuld breathwork-session. Musikken bevæger sig omkring dig, lydene skifter, og åndedrættet bliver din vej ind i oplevelsen.

Undervejs kan du opleve alt fra stærke følelser og forløsning til dyb ro, nye indsigter og en fornyet forbindelse til dig selv. Hver rejse er forskellig, og du behøver hverken erfaring med breathwork eller særlige forudsætninger for at deltage. 9D Breathwork kombinerer Conscious Connected Breathing med ni lydlag, herunder binaurale frekvenser, isokroniske toner, hypnotisk guidning og multidimensionel lyd. Det skaber en medrivende oplevelse, hvor du kan fordybe dig fuldstændigt i din egen proces.

Vi afslutter med en rolig integration, hvor jeg arbejder intuitivt med blide, kanaliserede toner, så du får tid og plads til at lande efter oplevelsen.
Guidningen foregår på engelsk, men du behøver ikke tale flydende engelsk for at deltage.

Om Cecilia Aurelia Katz
Cecilia arbejder i krydsfeltet mellem nervesystem, bevidsthed og transformation. Med over 20 års erfaring som terapeut og facilitator guider hun mennesker gennem dybe indre processer, hvor kroppen bliver porten til indsigt, forløsning og personlig udvikling. Tilgangen er en forening mellem somatisk forståelse og intuitivt energetisk arbejde, hvilket skaber et kraftfuldt og jordnært rum for varig forandring.

 

detaljer

Dato

25. februar

Tidspunkt

17.30 - 19.30

Pris

450 kr.

Kategori

Workshop

sted

AYA House​​​​

Danstrupvej 27G​​​

3480​ Fredensborg​​

Tlf. 25 94 44 80

Se også disse events