Kvinde i overgang med Caroline Lassen

Denne workshop er en invitation til at møde overgangsalderen med støtte til din krop gennem en rolig og helhedsorienteret tilgang til balancerende bevægelse og selvomsorg.
Overgangsalderen er en fase, hvor hormoner, nervesystem og energi forandrer sig. På workshoppen arbejder vi med at skabe ro, stabilitet og bedre betingelser for kroppens naturlige hormonbalance.
Gennem blid, hormonbalancerende yoga bevæger vi kroppen i et tempo, der beroliger nervesystemet og reducerer stressbelastning.
Vi arbejder med åndedræt, der støtter det parasympatiske nervesystem, og du introduceres til enkle akupressurpunkter, som du selv kan anvende i hverdagen.
Der inddrages udvalgte æteriske olier, som virker balancerende på hormonelle ubalancer
Workshoppen afrundes med dyb afspænding og guidet meditation, så kroppen får mulighed for at integrere arbejdet.
Du går herfra med konkrete redskaber, større kropsbevidsthed og en forståelse for, hvordan du kan støtte dig selv i denne livsfase.
Workshoppen fungerer samtidig som introduktion til et kommende forløb, hvor vi over flere gange går mere i dybden med temaer omkring de forandringer der kan opstå i denne livsfase som søvn, energi, åndedræt og følelsesmæssig balance. Her får du også indsigt i hormonhelende ritualer inspireret af oprindelige visdomstraditioner og moderne hormonterapi og meget mere.
Yogalærer og hormonterapeut Caroline Lassen guider dig gennem tre timer med nærvær, viden og praksis.
Se også disse events
I yin yoga taler vi meget om bindevæv. Men hvad er bindevævet helt præcist, og hvilken betydning har det for [...]
27. september 12:00 – 14:30450 kr.Er du kvinde 40+ og mærker, at kroppen kalder på mere omsorg, balance og energi? Vi inviterer dig til en [...]
15. november 10:00 – 16:00950 kr.Kom med til en magisk aften, hvor kroppen lander, sindet åbner, og musikken bærer dig ind i et roligt, vibrerende [...]
25. september 17:00 – 19:30625 kr.




