Midt i Mørket – Yoga nidra workshop med Illona Marquard

Workshop i anledning af vintersolhverv og det nye år.
Vi mødes til en dyb, helende og meditativ praksis. Et rum, hvor du kan lande i ro og nærvær, og mærke ind i dine ønsker og intentioner for det nye år. Du vil opleve blid, somatisk bevægelse, åndedræt, meditation – og to længere yoga nidra praksisser, der giver mulighed for at hvile trygt i mørket og finde hjem til dig selv.
Vi mødes fredagen inden vintersolhverv – årets mørkeste dag og et universelt vendepunkt, hvor vi går lysere tider i møde. Dagene omkring solhverv er gennem tiderne blevet fejret som et helligt øjeblik, hvor en særlig fordybelse og forbindelse kan opstå.
Når vi træder ind i mørket og vender blikket indad, møder vi vores eget indre lys – og kan samtidig forbinde os med det lys og den helende energi, der strømmer til os fra universet på denne tid af året.
Workshoppen er for dig, der længes efter fordybelse, indre ro og klarhed ved årets skifte. Ingen forkundskaber er nødvendige – kun lysten til at lande i mørket.
PROGRAM
- Blid bevægelse og åndedrætspraksis
- Yoga nidra for at lande i mørket
- Meditation og Sankalpa / intentioner
- Yoga nidra for det nye år
- Visionscirkel
HVAD ER YOGA NIDRA?
Yoga nidra er en liggende, søvnbaseret meditationsform. Den afspænder kroppen, aktiverer det parasympatiske nervesystem, balancerer hormonsystemet og genoplader energien. Metoden er anerkendt i videnskabelige kredse for sin effekt på blandt andet stress, angst, depression og PTSD.
Traditionelt arbejder man med Sankalpa – en intention eller affirmation, der støtter en positiv livsretning. Til denne workshop bliver du guidet til at mærke dine ønsker for det nye år, og integrere dem på et meditativt plan i den afsluttende yoga nidra.
DIN UNDERVISER
Illona Marquard er cand.mag. samt yoga- og meditationslærer. Gennem de sidste 20 år har hun fordybet sig i yoga, meditation, kampsport, shamanistisk praksis, clairvoyance og healing.
Hun underviser på uddannelser, workshops, retreats og åbne klasser – og har bl.a. skabt Yoga Nidra Uddannelsen i AYA House. Illona holder et helende og nærværende rum, hvor en dyb balancering af nervesystemet og en vækkelse af bevidsthed kan opstå.
Se også disse events
Er du kvinde 40+ og mærker, at kroppen kalder på mere omsorg, balance og energi? Vi inviterer dig til en [...]
15. november 10:00 – 16:00950 kr.BALLance er specialudviklede bolde, der kan hjælpe alle med at behandle sig selv, lindre smerter og ømhed i kroppen, restituere [...]
25. oktober 13:00 – 15:00375 kr.Er du nysgerrig på, hvad Essence Breathwork er? Så er denne workshop med Isa Raim en unik mulighed for at [...]
11. oktober 14:00 – 18:00825 kr.




