Stilhed og Self-Compassion m. Eve & Robert

I denne workshop med Eve Bengta Lorenzen & Robert J. Jørgensen undersøger vi forbindelsen mellem stilhed og self-compassion. Ikke som endnu en teknik eller noget, vi skal præstere eller opnå, men som en uanstrengt bevægelse ind i det, vi længes efter: et sted af mildhed, balance, nærvær og ikke mindst glæde.
Vi opdager, hvad der forhindrer stilheden – og hvordan netop disse forhindringer kan blive døre til sand omsorg. Gennem guidede øvelser, refleksion og stilhed får du en direkte erfaring af, hvordan det at tage vare på dig selv, på et dybere plan, åbner til klarhed og forbindelse.
Du vil blandt andet erfare:
- Hvordan stilhed kan blive en kærlig tilstedeværelse, et frirum, og ikke et krav om at være rolig.
- Hvordan den indre kritiker kan mødes med mildhed og nysgerrighed i stedet for modstand.
- Hvordan selvomsorg åbner en naturlig forbindelse til andre – og til livet selv.
Du behøver ingen forudsætninger – blot nysgerrighed og villighed til at lytte indad.
Om underviserne:
Eve Bengta Lorenzen er underviser, forfatter og grundlægger af Mindfullife. Med rødder i mindfulness, self-compassion og kropsterapi har hun i mere end 20 år guidet mennesker ind i stilhed, nærvær og indre klarhed. Hendes arbejde forener praksis, forskning og hjertets visdom, med glæde som en stille kraft.
Robert J. Jørgensen har igennem 25 års arbejde som klinisk psykolog især trukket på ideer fra det systemisk narrative felt, fra mindfulness baseret intervention (mbsr&mbct) og fra mere kropsorienterede tilgange så som yoga & qi gong.
Sammen har de i Mindfullife siden 2005 afholdt åbne workshops og retræter, samt superviseret, uddannet og efteruddannet MBSR Lærere.
Se også disse events
I yin yoga taler vi meget om bindevæv. Men hvad er bindevævet helt præcist, og hvilken betydning har det for [...]
27. september 12:00 – 14:30450 kr.Er du kvinde 40+ og mærker, at kroppen kalder på mere omsorg, balance og energi? Vi inviterer dig til en [...]
15. november 10:00 – 16:00950 kr.Kom med til en magisk aften, hvor kroppen lander, sindet åbner, og musikken bærer dig ind i et roligt, vibrerende [...]
25. september 17:00 – 19:30625 kr.




