Om at give glæden gode betingelser – Workshop med Ene Ravn

Det er sjældent, at vores livsomstændigheder er fuldkommen perfekte. Ofte er der det ene eller det andet, der bevæger sig i retninger vi ikke ønsker, og det kan være svært at føle sig rigtig glad og tilfreds.
Ligesom vi ikke kan styre hvad livet serverer for os, kan vi heller ikke forcere tilfredsheden og glæden. Men vi kan skabe plads til glæden, vi kan give den gode betingelser.
Vi kan finde ind i en venlig nænsomhed og komme tæt på alt det liv, vi sanser i kroppen i et nærvær med os selv. Vi kan rette vores opmærksomhed mod alt det, vi har i vores liv, som vi påskønner og er taknemmelige for og lade det fylde os.
Gennem blid bevægelse og tid med dig selv på yogamåtten, på meditationspuden og i naturen, kan du åbne op for en helt enkel glæde. En glæde, der kommer indefra. En glæde, der ikke er afhængig af ydre omstændigheder eller at alt er som du ønsker det skal være.
I løbet af workshoppen vil der være korte oplæg om Metta (venlighed) og Mudita (glæde/påskønnelse) som begreberne forstås og kultiveres i den buddhistiske tradition. Workshoppen igennem vil vi læne os ind i en undersøgelse af disse begreber, både i en lang blid yoga-session, i siddende guidede meditationer, og i gå meditation i den smukke natur lige udenfor døren.
Workshoppen kræver ikke andre forudsætninger end lysten til forenkling, fordybelse og glæde.
Ene Ravn er yogalærer og meditationslærer med udgangspunkt i den tidlige buddhisme.
Ene er en del af Yogavivo, samt af den gratis app, RO, der er udviklet til unge af Region Syd.
Se også disse events
Er du kvinde 40+ og mærker, at kroppen kalder på mere omsorg, balance og energi? Vi inviterer dig til en [...]
15. november 10:00 – 16:00950 kr.BALLance er specialudviklede bolde, der kan hjælpe alle med at behandle sig selv, lindre smerter og ømhed i kroppen, restituere [...]
25. oktober 13:00 – 15:00375 kr.Er du nysgerrig på, hvad Essence Breathwork er? Så er denne workshop med Isa Raim en unik mulighed for at [...]
11. oktober 14:00 – 18:00825 kr.




