Claus Juel Madsen
Meditation & mindfulness
Claus har mediteret siden 1996, hvor han i slutningen af en længere jordomrejse tog på sit første 10-dages meditations- & stilhedsretreat.
Et retreat der viste ham, at mange af de svar ikke bare han selv søgte men mange af os andre også søger, og den dybere glæde og balance vi længes efter, ikke skal findes udenfor os selv men skal findes og er tilgængelig i os selv.
Det første retreat var en livsændrende oplevelse, der ikke bare startede en egen meditationspraksis, men også tændte et dybtfølt ønske om at dele de mange positive effekter ved meditation og mindfulness med andre.
Claus er certificeret Mindfulness Instruktør og lever og ånder i dag for at lære og træne andre i meditation og mindfulness. Han tager selv fortsat med jævne mellemrum på 10-dages meditations- & stilhedsretreat.
Foruden dette er Claus certificeret Leadership Coach, Partner & Direktør i AYA House og arbejder samtidig i sine og sin hustrus fælles virksomheder – BodyMindCompany og Body Mind Consulting.
Privat bor Claus i Fredensborg og er gift med Camilla, som han har 3 voksne børn sammen med.