En dybdegående uddannelse i kost, livsstil og funCtionAL Nutrition
Drømmer du om at få en dybere forståelse for, hvordan ernæring, kostvaner og livsstil kan bruges til at skabe balance og helbredelse? Ønsker du at hjælpe og understøtte andre til et bedre helbred og øget sundhed som AYA Functional Nutrition vejleder?
Denne uddannelse bygger på principperne fra functional medicine, og du vil herigennem lære at bruge mad og livsstilsændringer som værktøjer til både egen og andres sundhed.
AYA Functional Nutrition uddannelsen er skræddersyet til dig, der ønsker at dykke ned i, hvordan kroppens komplekse systemer arbejder sammen, og hvordan vi gennem mad og bevidste valg kan skabe grundlaget for et langt og sundt liv.
Du får muligheden for at tage på en personlig sundhedsrejse, som både vil styrke dig selv og ruste dig til at inspirere andre i din praksis.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
AYA Functional Nutrition Uddannelse henvender sig til behandlere, terapeuter, undervisere og sundhedsfaglige, der ønsker at bringe en dybere forståelse af ernæring ind i deres praksis.
Uddannelsen er også for dig, der er klar til at tage din sundhed i egne hænder og lære, hvordan kost og livsstil kan blive redskaber til en meningsfuld og sund livsstil. Uanset om du er ny i feltet eller har en baggrund inden for sundhed, vil denne uddannelse give dig indsigt og kompetencer til at tage en holistisk tilgang til ernæring.
Dit udbytte af uddannelsen
Når du deltager i AYA Functional Nutrition Uddannelsen, får du en unik mulighed for at:
- Opnå en dybdegående, holistisk forståelse af kroppens funktioner, og hvordan kost, søvn, stress og livsstil påvirker dit helbred.
- Identificere årsagerne bag symptomer og ubalancer i kroppen, så du kan støtte dine klienter i at finde frem til de grundlæggende årsager til deres udfordringer.
- Tilegne dig effektive redskaber og strategier til at skabe vedvarende sundhed gennem livsstilsændringer, kost og stresshåndtering.
- Forstå og anvende mad som et terapeutisk redskab, der understøtter kroppens naturlige balance og vitalitet.
- Lære gennem praksisnære cases og egne oplevelser, så du allerede fra første dag kan implementere det lærte i din hverdag og professionelle praksis.
Denne uddannelse går ud over det teoretiske og giver dig mulighed for at afprøve, hvad det vil sige at bruge ernæringsviden i din egen hverdag, så du får en ægte forståelse for, hvordan kost og livsstil kan være kilder til energi, velvære og balance. Med denne viden kan du arbejde autentisk med dine klienter.
Indhold på uddannelsen
Uddannelsen kombinerer teori og praksis på en måde, der gør dig i stand til straks at anvende din nye viden og indsigt.
Med dig i bagagen får du en værktøjskasse, der støtter både fysisk og mental sundhed.
- Functional Medicine – en grundforståelse for kroppens kompleksitet og hvordan mad kan støtte kroppen i sin fineste balance. En dybere forståelse for madens påvirkning på celler.
- Hormoner – herunder blodsukkerregulering, stofskiftet, stresshormoner og kønshormoner.
- Fordøjelsen – grundlæggende forståelse for fordøjelsessystemets funktioner. Hvordan enkle dysfunktioner kan genoprettes. Vi kommer omkring mikrobiomet, leaky gut, og hvordan genetik spiller ind på fordøjelsen.
- Immunforsvaret – Inflammation, autoimmune sygdomme, histamin og antiinflammatorisk kost
- Energiproduktion – herunder mitokondrier og hvilke basale næringsstoffer der er behov for til at støtte cellernes energiproduktion.
- Afgiftning – leverens afgiftningsfaser, hvordan genetik påvirker kroppens evne til at afgifte. En forståelse for, hvorfor og hvordan kosten er en afgørende brik i leverens vigtige arbejde.
- Transport – grundlæggende forståelse for kostens betydning for et sundt hjerte-kar- og lymfesystem.
- Struktur – knoglesundhed, styrkelse af hud og slimhinder.
- Mental sundhed – humør, kognitive evner, signalstoffer i hjernen, hjerneinflammation.
- Finde din egen vej i, hvordan mad kan øge dit sundhedspotentiale – afprøve teknikker og strategier og stå både sundere og med afprøvet viden.
Det får du ekstra på uddannelsen
Frokost på uddannelsen er inkluderet
På uddannelsen lægger vi stor vægt på at skabe et læringsmiljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Derfor er fællesmåltider en integreret del af programmet. Måltiderne er 100% plantebaserede, glutenfri og sukkerfri og tilberedt med fokus på næring, smag og enkelhed. De er designet til at passe ind i weekendens faglige temaer, så du kan opleve, hvordan kostens sammensætning og rytme påvirker kroppen og understøtter det, vi arbejder med i undervisningen.
At spise sammen skaber ikke kun et fællesskab og en følelse af samhørighed, men giver også mulighed for at smage, diskutere og lære mere om, hvordan mad kan anvendes som et redskab til sundhed og trivsel. Måltiderne bliver et praktisk eksempel på, hvordan teorien kan omsættes til daglig praksis, og de er en del af den helhedsorienterede tilgang, der er kernen i uddannelsen.
Individuelle 1:1 sessioner med CARINA
Som en vigtig del af uddannelsen indgår to individuelle 1:1 sessioner med Carina. Disse sessioner er designet til at give dig som deltager en personlig og faglig oplevelse, der styrker forståelsen af, hvordan kost og livsstil kan integreres som en del af en helhedsorienteret tilgang til sundhed.
Sessionerne er relevante for alle deltagere, uanset om du allerede har erfaring som behandler, arbejder med sundhed i andre sammenhænge eller blot ønsker at bruge viden og metoder til at styrke din egen sundhed og forståelse.
Fokus vil være på at tilpasse ernærings- og livsstilsanbefalinger til individuelle behov, så du som deltager får konkrete redskaber og en dybere indsigt i, hvordan denne tilgang kan anvendes i praksis.
Mød din underviser og gæstelærer
Carina Kock, hovedunderviser
Carina Kock kombinerer sin viden fra Functional Medicine med praktisk erfaring for at skabe en uddannelse, der både er evidensbaseret og dybt menneskelig. Med Carina som underviser får du en unik og inspirerende læringsoplevelse, der bygger på både hendes faglige viden og praktiske erfaringer.
Carina er uddannet ernæringsterapeut og videreuddannet på Institute for Functional Medicine, USA. Hun er derudover uddannet indenfor flere forskellige laboratorieanalyser, bl.a genetik, hormoner og fordøjelsessystemet.
Hun har gennem sin klinik Spis Dig Rask støttet flere hunderede klienter igennem både sygdomsforløb og forebyggende tilgang til et sundt og vitalt liv. Hendes udgangspunkt er altid den enkeltes unikke genetik, historie og indre biokemi og samarbejdet omkring ny livsstil.
Charlotte Reves, gæsteunderviser
Charlotte Reves har igennem 25 år arbejdet passioneret med trivsel af mennesker. Hun arbejder i større private og offentlige virksomheder. Ligeledes, ikraft af en psykologisk baggrund har hun individuelle samtaler med mennesker som kan være udfordret af mistrivsel og stress i livet. Hendes tilgang til at beherske stress og fremme mental trivsel er unik. Hun formår at ramme mennesker i deres kerne og beskrive teori på et menneskeligt og omsætteligt plan.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor finder du svar på mange af de praktiske spørgsmål. Hvis du stadig har spørgsmål til uddannelsen eller andet du er i tvivl om så ring til os på 25 94 44 80 eller book en rådgivningssamtale.
AYA Functional Nutrition Uddannelsen er skabt til at give dig en dyb forståelse af, hvordan kost og livsstil påvirker kroppens funktioner. Den er ideel for dig, der ønsker at integrere denne viden i en eksisterende praksis som behandler, terapeut eller underviser.
Uddannelsen giver dig stærke værktøjer til at vejlede og støtte andre i at opnå bedre sundhed og trivsel, og du kan bruge din viden i mange sundheds- og livsstilsrelaterede sammenhænge.
Det er en uddannelse, der styrker din faglige profil og åbner muligheder for nye veje inden for sundhed og ernæring. Uddannelsen fokuserer på at give en solid forståelse af kost og livsstil baseret på principperne fra functional medicine, men den indeholder ikke de omfattende kliniske timer og den specialiserede praksistræning, der kræves for at opnå titlen som ernæringsterapeut.
AYA Functional Nutrition er designet til at komplementere din eksisterende viden eller praksis, ikke som en fuld ernæringsterapeutisk uddannelse.
Opgaverne er en forudsætning for at få en lægeeksamineret certificering. Gennem uddannelsen er der 3 opgaver der skal løses enten individuelt og i læringsgrupper. Opgaverne skal afleveres rettidigt for at blive bedømt og indgå i din certificering.
Du er velkommen til at deltage på uddannelsen uden at blive certificeret.
Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor deltagerne kan arrangere samkørsel og i det hele taget kommunikere undervejs. Hvis du ikke kommer i egen bil, kan du også tage med offentlig transport til AYA House.
Der kræves ingen specifikke forudsætninger for at deltage. Uddannelsen er åben for både dig der har din egen praksis med klienter/patienter/elever, personer med en sundhedsfaglig baggrund, og dig der ønsker at komme ud på en personlig sundhedsrejse.
Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg med praktiske øvelser, læringsgrupper og personlige refleksioner. Der lægges vægt på en holistisk tilgang, hvor deltagerne opfordres til at anvende det lærte i deres egen hverdag.
Uddannelsen afsluttes med en kort skriftlig eksamensopgave. På certificeringsdagen, præsenterer du din opgave og din viden og forståelse bliver evalueret. Underviseren og den tilknyttede lægelige censor stiller relevante spørgsmål for at vurdere din forståelse af materialet og din evne til at omsætte det i praksis.
Certificeringen er en værdifuld afslutning, der bekræfter dit faglige niveau og engagement i uddannelsen. Ved beståelse modtager du et certifikat som bevis på din gennemførte uddannelse.