Gluteus Maximus – kroppens kraftcenter
Den store ballemuskel ”gluteus maximus” på fagsprog er uden tvivl en af de vigtigste muskler, hvis du vil optimere dine sportslige præstationer og undgå skader. Desværre er de også de mest forsømte med hensyn til manglende aktivering og styrke.
Gluteus maximus funktion
Ballemusklens hovedfunktion er at føre benet bagud samt stabilisere bækkenleddet.
Så hvis ballemusklen er svag og inaktiv, vil de førnævnte funktioner overtages af mindre muskler, der har mulighed for at kompensere for og hjælpe ballemusklen. F.eks. kan baglåret kompensere og hjælpe med at føre benet bagud, hvilket resulterer i stramme haser, og de mindre muskler i den nederste del af ryggen kan kompensere med at stabilisere bækkenet. Det kan resultere i smerter i lænderyggen og give iskias-problemer.
Jeg ser utallige og meget forskellige overbelastningsskader, som f.eks. smerter i lænderyggen, iskiassmerter, piriformis-syndrom, lyskenproblemer, fibersprængninger i baglåret, løberknæ, springerknæ, fibersprængninger i læggen, skinnebensbetændelseder der alle kan ledes tilbage til en nedsat funktion af ballemusklen der burde være den stærkeste muskel i din krop.
Når vi taler præstationsoptimering kan vi ikke levere vores på vores højeste niveau, når hvad der burde være den stærkeste muskel i kroppen, og som står for at accelerere kraften fremad, er inaktiv og svag.
Lårmusklerne dominerer
Et andet problem der kompromitterer effektiviteten af ballemusklernes funktion er ofte på grund af det faktum, at andre muskelgrupper, ofte lårmusklerne i forhold til ballemusklerne er betydeligt stærkere og mere udviklede.
Dette fører til vedvarende dårlig vane af bevægelsesmønstre, da kroppen ubevidst har vænnet sig til at favorisere de stærkere muskelgrupper som lårmusklerne, snarere end at lade ballemusklen bidrage ordentligt i bevægelsen.
Dette er meget almindeligt for cykleryttere og triatleter, der bruger en masse tid på cyklen. Uanset hvor godt din cykel er indstillet til dig, vil det at cykle altid være en lår domineret øvelse, hvor du bygger styrke i lårene i stedet for at hjælpe dine ballemuskler med at udvikle sig. Hvis man ikke får adresseret dette, hvad angår tilføjelse af øvelser målrettet mod ballemusklerne, kan denne form for styrkeubalance medføre skadesproblemer over tid.
En klassisk øvelse og eksempel på et bevægelsesmønster, der normalt er påvirket af denne styrkeubalance mellem lårmusklerne og ballemusklerne, er squat. Mange atleter vil lave squat på en sådan måde, at der lægges overdreven vægt på deres lårmuskler, hvilket læggeren stor belastning på knæene. Dette kan ses ved, at knæene førers fremad ud over tæerne, og hælene begynder at løfte sig fra jorden.
Uanset alder og hvad vi laver, er det vigtigt at arbejde med at få aktiveret ballemusklen under alle former for bevægelsesmønstre, da den muskelgruppe er nøglen til at optimere styrke og opretholde stabilitet og balance.
Kontakt Be Activated og Manuvision terapeut Ronnie Rasmussen i AYA House, hvis du gerne vil finde ud, hvordan din krop kompenserer og kan aktiveres igen.