Traumer sætter spor i krop og psyke
Et traume er meget andet end en trafikulykke eller et overfald. Oplevelser, der kan være traumatiserende, spænder bredt fra mobning, alkoholiserede forældre, vold, tab, svigt, ulykker, seksuelle krænkelser og overfald, og som vil påvirke os forskelligt afhængigt af vores alder, livsomstændigheder mm.
Af: Katrine Enemark
Man kan f.eks. tale om relationelle traumer, som voldsomme oplevelser, men også langstrakte og gentagne svigt af mennesker der skulle have beskyttet og støttet os.
Traumaets symptomer
Traumer sætter sig fysisk og psykisk, som en ”prop” i systemet og kan begrænse glæde og flow i livet i en grad så det kan være svært af få hverdagen til at hænge sammen.
Personer, der er ramt af traumer, kan bevidst eller ubevidst kæmpe med utallige af forskellige symptomer, så som lyd/lysfølsomhed, uro, tankemylder, depression, selvværdsproblematikker, skam, en hård indre kritisk stemme, følelsesmæssige udsving, og fysisk ubehag såsom kvalme og migræne. Allesammen er traumets måde at fortælle, at her er noget, der ikke er i balance.
Hjælp til at få nervesystemet i balance
At bære på et traume kan være fyldt med en følelse af forkerthed, tvivl og usikkerhed, og det kan virke uoverkommeligt at komme igennem.
Jo længere tid man har båret på disse overvældende oplevelser og følelser, jo mere håbløst kan det virke at blive frigjort fra dem. Men det er muligt at få hjælp til at få nervesystemet tilbage i balance og få bearbejdet traumet, så man igen kan få glæden tilbage ved livet.
Det trygge rum
Når jeg arbejder med mine klienter, hvor jeg kombinerer åndedrætsterapi, samtale, blid berøring og nærvær, oplever de en stor lettelse.
Når vi trækker vejret bevidst sammen, kommer ned i kroppen og stabiliserer nervesystemet, kan vi begynde at slippe den ophobede stress og frygt. Samtalen hjælper til bevidstgørelse af de uhensigtsmæssige strategier, der har været nødvendige for at kunne overleve den traumatiske oplevelse.
Helt afgørende for det terapeutiske arbejde er, at vi sammen kan opbygge et trygt og fortroligt rum, hvor klienten får et livsvidne og en fortrolig at dele med. Når klienten har fundet tryghed i rummet, kan vi sammen gå vejen, og finde vej ud af traumesmerten- og symptomerne.
Du kan booke en session med mig her komme med til et af mine events her.
Kærlig hilsen Katrine