Velkommen til AYA House – et holistisk sundhedshus midt i den smukkeste natur i Nordsjælland, hvor livsglæde, sundhed og balance kan blomstre.
AYA står for Ayurveda Yoga Awareness, og vi ønsker med disse dybe ord og koncepter at sætte barren højt for, at huset må facilitere stor healing, sundhed og livsglæde for mange.
Ayurveda er “Livets Videnskab”, det ældste sundhedssystem i verden. Ayurveda tager udgangspunkt i mennesket som en uadskillelig del af naturen og guider os gennem simple redskaber i større harmoni med denne.
Yoga henviser til vores personlige rejse mod større grad af forbindelse med de dybe lag af vores bevidsthed og den, vi dybest set, er.
I AYA House mødes vi i “awareness” og fællesskab, uanset om det er til undervisning, spændende events, i behandlerlokalet eller over en kop te eller kaffe i caféen.
Katrine er psykoterapeut og åndedrætsterapeut med mere end 15 års erfaring både med indviduel- og gruppeterapi. Katrine har desuden uddannet åndedrætsterapeuter i Danmark og leder et 50 mands stort gospelkor i Hillerød. Katrine vil både tilbyde samtale- og åndedrætsterapi, gruppeterapi, selvudviklingsforløb og på sigt uddannelse.
Camilla er certificeret yogalærer RYT500 og underviser på 5. år i dynamisk yoga, hatha yoga og yin yoga. Som Parkinson diagnosticeret ved Camilla, hvor vigtigt det er at holde sygdom på afstand. Hun har skabt Yoga4Cure og “a yoga moment”.
Maria er en af landets førende Ayurveda eksperter, underviser og forfatter til to bøger om Ayurveda, senest “Ayurveda – Følg naturens rytme” (Gyldendal) og partner i Nordic Academy of Ayurveda. Maria udbyder individuelle sessioner, kurser og uddannelse indenfor Ayurveda.
Kristine er partner i Nordic Academy of Ayurveda, og foruden sin baggrund i jura og økonomi har hun taget Ayurveda uddannelse i USA på Chopra Center University. Kristine er ligedele passioneret og vidende indenfor den Ayurvediske livsstil og den forretningsmæssige del af af AYA House.
Tilmeld dig AYA HOUSE nyhedsbrev her